Den positive tendens i byggeriet af pleje og ældreboliger i 2024 skyldes i høj grad plejecentret Sølund i København, som efter en del forsinkelser på grund af prisstigninger endelig er kommet i gang i 2024. Arkivbillede fra 2023.

Den positive tendens i byggeriet af pleje og ældreboliger i 2024 skyldes i høj grad plejecentret Sølund i København, som efter en del forsinkelser på grund af prisstigninger endelig er kommet i gang i 2024. Arkivbillede fra 2023. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkiv)

Mængden af plejeboligbyggerier er faldet

Selv om der komme til at mangle mange pleje- og ældreboliger de kommende år, er mængden af nybyggerier af boliger til ældre faldet de seneste år, påpeger Byggefakta. Flere kan dog være på vej, påpeger analytiker.

Udgivet: 05/12/2024

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Med en voksende ældrebefolkning og dermed øget behov for pleje- og ældreboliger kunne man forventer, at der de seneste år, var bygget flere boliger til de ældre. Men sådan er det ikke gået, fortæller Rasmus Schulian, analytiker i Byggefakta, som er Danmarks største projektdatabase.

“Vi har ikke set en markant stigning i opførelse af ældre- og plejeboliger de seneste par år. Det er nærmere faldet de seneste par år, men med en lille positiv tendens fra 2024 og frem,” siger han.

Den positive tendens i 2024 skyldes i høj grad plejecentret Sølund i København, som efter en del forsinkelser på grund af prisstigninger endelig er kommet i gang i 2024. Det forventes at stå færdigt i 2029 med 360 plejeboliger og 23 ældre/seniorboliger.

“Mange plejeboliger bliver bygget af almene boligselskaber efter almenboligloven. De har haft nogle udfordringer i forhold til prisstigninger i byggeriet, så de ikke kan bygge, inden for de økonomiske rammer der er. Og hvis man ikke kan holde sig inden for den maksimale anskaffelsessum, kan man ikke få lov at bygge,” siger Rasmus Schulian.

Fik du læst?

Se kortet: Så mange ældre- og plejeboliger er på vej

NB-Ældres beregninger viser, at der kommer til at mangle 27.000 nye ældre- og plejeboliger inden 2030, hvis andelen af ældre i ældre- og plejeboliger skal være på niveau for i år.

Byggefaktas opgørelse viser, at 13.735 pleje- og senior/ældreboliger er under udførelse eller står til at være færdige i 2030. Men Rasmus Schulian pointerer, at der sagtens kan nå at komme flere byggerier i gang, som kan nå at være færdige i 2030 - om end ikke så mange, som behovet viser.

“Inden for det private vil der nå at komme flere til, end det vi kan se i pipeline nu. Fra man får en idé, kan man komme til at bygge inden for et par år. Og så tager det halvandet års tid at bygge det,” siger Rasmus Schulian og fortsætter:

“I takt med, at vi også ser en fremgang i nybyggeriet i det hele taget, så forventer jeg også, at mængden af seniorboliger vil følge med den tendens.”

Han tilføjer, at det derimod bliver svært at nå at få flere almene og offentlige byggerier færdige, da der her er en lidt længere proces for at komme i gang.

Samtidig skal man dog også være opmærksom på, at nogle af de byggerier, som er planlagt eller under udførelse, kan risikere at blive forsinket.

Fik du læst?

Se kortet: I 2030 mangler der 27.000 boliger til ældre

Sidst opdateret: 05/12/2024 - 08:10

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]