Af Kristina Svop og Melanie Clivaz-Nielsen, medlemmer af Fagligt Selskab for Sygeplejersker i Kommunerne (FSSK)

At kommunale sygeplejersker bruger op til halvanden time af deres arbejdsdag foran en computerskærm, er, som VIVE skriver, ikke nogen nyhed. For udover at udføre sygepleje, er sygeplejens tre andre virksomhedsområder at formidle, lede og udvikle sygepleje.

At formidle sygepleje kan ske på flere måder, for eksempel gennem den sundhedsfaglige dokumentation. I den sundhedsfaglige dokumentation ligger også opgaven med overdragelse af opgaver efter sundhedsloven. Men at overdragelse af opgaver er en af de væsentligste årsager til, at sygeplejersker bruger en del af deres arbejdsdag foran en skærm, er til gengæld en overraskelse. Som kommunal sygeplejerske er overdraget sygepleje en af mange opgaver, der udføres.

At sygeplejersker bruger en del af deres arbejdstid foran en skærm, skyldes dog i højere grad de samlede opgaver med både at udføre og koordinere sygepleje. Især den koordinerende rolle er en vigtig opgave for kommunale sygeplejersker, der koordineres både på borgerforløb i hjemmet. Her kan det både være koordinering med læge, hospital mv. og koordinering med hjemmeplejen. Det er en opgave, der kræver dokumentation og dermed tid foran en skærm.

Vækker undren

En anden væsentlig opgave for kommunale sygeplejersker er koordinering af, iværksættelse og opfølgning på en sygeplejefaglig handling - for eksempel efter triagerings- eller gruppemøder med social- og sundhedspersonalet i hjemmeplejen. I de fleste kommuner foregår dette på daglig basis ved fysiske møder, for eksempel triagering og faglige møder med både ufaglærte, social- og sundhedshjælpere og social- sundhedsassistenter, terapeuter og visitatorer. Igen er det en opgave, der kræver dokumentation for at sikre, at alle faggrupper ved, hvilken plan der er lagt for en borger, som har en forværring i sit helbred.

At der ofte følger overdraget sygepleje med, når en borgers behov ændrer sig, er også helt rigtigt. Kommunerne har dog organiseret overdragelsen forskelligt. Nogle kommuner har en centraliseret visitation på sygeplejeydelser, som ganske rigtigt kan virke bureaukratisk og give unødige arbejdsgange. Mens andre kommuner har organiseret sig mere praksisnært, og når en sygeplejeydelse er delegeret, kan de social- og sundhedsassistenter, der kommer hos borgerne, selv tilrette indsatsen efter borgerens behov.

Så en social- og sundhedshjælper skal ikke nødvendigvis kontakte en sygeplejerske for at bede om mere tid til ydelser. Derfor kan det undre, at VIVE skriver, at opgaveoverdragelse udfordrer kommunernes mulighed for at tiltrække social- og sundhedsassistenter. Men det er en udfordring, at de enkelte kommuner har forskellige arbejdsgange, og det giver god mening at kigge på, om der er unødigt bureaukrati i nogle kommuners arbejdsgange. Måske kan der kigges til de kommuner, som allerede har fundet en løsning, og ikke kun regionernes arbejdsgange.

VIVE beskriver

Ældreloven giver mulighed for at gøre op med BUM-modellen, som er et resultat af New Public Management i den offentlig sektor, hvis kommunerne tør vise den tillid til medarbejderne.

I kommunerne er sammensætningen af personale anderledes end på hospitalerne, VIVE har i deres rapport Faglig ledelse i ældreplejen fra 2022 estimeret, at op imod 25 pct. af medarbejderne i ældreplejen er ufaglærte. Samtidig er opgaverne, der udføres, anderledes end på hospitalerne. VIVE beskriver i debatindlægget en hospitalspraksis, som er mere samorganiseret end den kommunale hjemme- og sygepleje:

”Den kommunale praksis omkring ’overdraget sygepleje’ er særligt tankevækkende i sammenligning med hospitalernes praksis om tilsvarende opgaver, der løses af tilsvarende faggrupper. I hospitalssektoren betragtes al pleje som sygepleje, der leveres efter sundhedsloven af det samlede personale i afdelingen – med den forskel, at patienterne her er mere syge end i kommunerne”.

I kommunerne udføres overdraget sygepleje af både ufaglærte, social- og sundhedspersonale, sygeplejersker, pædagoger og flere andre faggrupper. Det stiller krav til den sundhedsfaglige dokumentation og den tid både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter bruger på at sikre, at den dokumentation, der ligger bag, er tydelig for den medarbejder, der skal udføre opgaven.

Hvor mange ufaglærte udfører sygepleje på hospitalerne?

Vigtigt at huske nuancerne

I kommunerne betragtes al pleje også som sygepleje. Grundlæggende sygepleje visiteres efter servicelovens § 83, og man kan jo ganske rigtig undres over, at opgaven henhører under en anden lovgivning, bare fordi den passerer en sektorgrænse.

Hvorimod den specialerede sygepleje efter §138, som for eksempel omfatter medicindispensering, medicinadministration, sårbehandling mv., ydes efter sundhedsloven og udføres af de medarbejdere, som har kompetencerne. Kan denne opdeling virke bureaukratisk, når nu hospitalerne har en helt anden organisering?

Måske, men på hospitalerne er patienterne oftest indlagt kort tid og er akut syge.

I kommunerne modtager nogle borgere grundlæggende sygepleje efter serviceloven i mange år, og nogle borgere modtager kun kortvarigt sygepleje efter sundhedsloven, indtil de igen kan varetage deres egen sundhed. Det stiller krav til styringen af de indsatser, der leveres. Dermed ikke sagt, at vi ikke hilser det velkomment, at der kommer fokus på de kommunale arbejdsgange.

Det er en ledelsesbeslutning, hvilke medarbejdere der har ansvar til at løse de kommunale sundhedsopgaver, og det er positivt, at vi tager ved lære af, hvordan andre områder af sundhedsvæsenet arbejder. Men det er vigtigt at huske nuancerne, og at forskellene mellem det kommunale og regionale ikke betyder, at ensretning er den eneste mulighed, og at årsagerne til manglende rekruttering af social- og sundhedsassistenter er mangeartet.