Frihed, fleksibilitet og indflydelse. Det er tre centrale nøgleord, der kan være med til at gøre ældreplejen mere attraktiv som arbejdsplads.

Det vurderer Emmy Hjort-Enemark Topholm, senioranalytiker hos Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, på baggrund af sin forskning.

"Ledere oplever, at de unge og nyuddannede efterspørger frihed og fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet i højere grad, end man har været vant til. De ønsker indflydelse i forhold til, hvor meget man skal arbejde, hvornår man arbejder, og hvad man laver, når man er på arbejde," siger hun.  

På mandag holder Vive konference om fremtidens ældreplejen, hvor det blandt andet skal diskuteres, hvordan kommunerne løser en af nutidens største udfordringer, nemlig rekrutteringsudfordringen. NB-Ældre har derfor talt med Vives senioranalytiker Emmy Hjort-Enemark Topholm, som har forsket i fastholdelse og rekruttering i ældreplejen.

Ifølge forskeren er det afgørende, at ledere lytter til de unge generationer og skaber en kultur, som tager hensyn til deres behov.

"De ledere, vi taler med, vil gerne imødekomme den fleksibilitet, medarbejderne i stigende grad efterspørger. Det er de nødt til, i forhold til at kunne rekruttere og fastholde medarbejdere. Men de oplever også, at det er noget af et puslespil, der skal gå op, når opgaverne hos borgerne skal løses alle årets dage, alle døgnets timer,” forklarer hun.

Spørgsmålet er, hvordan de skal kunne tilbyde frihed og fleksibilitet i en fortravlet hverdag, hvor puslespillet skal gå op.

Ifølge Emmy Hjort-Enemark Topholm skal lederne og medarbejdere på de enkelte arbejdspladser opbygge en fælles forståelse for, at der skal kunne tages hensyn til medarbejdernes individuelle ønsker og behov - alt efter den enkelte medarbejders øvrige livssituation. Det er baggrunden for ønsket om frihed og fleksibilitet. Men det kræver også noget af medarbejderne, forklarer hun:

"Hvis lederne skal kunne udvise fleksibilitet, når man skal til frisør eller bryllup, er medarbejderne også nødt til at udvise fleksibilitet den anden vej og tage en ekstravagt. Det er ifølge vores undersøgelser en forudsætning for at give den indflydelse og frihed, som medarbejderne efterspørger," siger Emmy Hjort-Enemark Topholm.

Bryde med vanetænkning

En af de største udfordringer er ifølge senioranalytikeren, at der i mange år har været faste vagthold, faste rul og faste weekendvagter. Den kultur ønsker medarbejdere - og især de unge - at gøre op med. For eksempel vil nogle gerne arbejde syv dage i træk og derefter holde syv dage fri, forklarer hun:

"Det handler om at bryde med vanetækningen."

Er det ikke lettere sagt end gjort?

"Jo, men vi kan se, at der er flere og flere steder, hvor det lykkes, så det kan lade sig gøre. Men det er ikke noget, der bare kommer fra den ene dag til den anden. Det kræver dels en stor kulturforandring om at være fælles om vagtplanlægningen, dels kræver det nogle virkelig stærke kompetencer blandt de funktioner, der sidder med det puslespil, som vagtplanlægning er," forklarer hun.

Barrierer på nationalt plan

Selv om mange arbejdspladser gerne vil tilbyde større fleksibilitet, oplever ledere ofte overenskomstmæssige barrierer. Det gør det ifølge Emmy Hjort-Enemark Topholm vanskeligt at tilpasse arbejdstid- og tilrettelæggelse til medarbejdernes ønsker.

"Lederne fortæller os, at overenskomster og arbejdstidsbestemmelser er en central barriere for at skabe den gensidige fleksibilitet, de egentlig ønsker”, siger forskeren.

For eksempel kan arbejdstidsregler gøre det svært at lade medarbejdere, der ønsker det, arbejde længere sammenhængende vagter eller træde til ved akutte behov, forklarer seniorforskeren. Hun understreger, at rekrutteringssituationen derfor kalder på, at aktører på nationalt niveau ser nærmere på, hvordan overenskomsterne kan moderniseres for at tilpasse sig den fleksibilitet, der efterspørges i sektoren.

Faste teams fremmer fleksibilitet

En anden metode til at skabe større fleksibilitet og et bedre arbejdsmiljø er ifølge Emmy Hjort-Enemark Topholm at organisere arbejdet i faste teams, som ældrereformen lægger op til.

"Vores undersøgelser viser, at faste teams kan fremme arbejdsmiljøet ved at skabe ro, overblik og kontinuitet i både medarbejder- og borgerrelationer," siger hun.

De tætte kollegiale relationer i faste teams giver også medarbejderne en større forpligtelse over for hinanden og mulighed for at tage et større ansvar for borgerne.

"Det styrker fagligheden og øger medarbejdernes faglige stolthed, fordi de oplever at gøre en forskel for borgerne – og det er netop det, mange i sundhedssektoren brænder for," siger hun.