Hvis kvalitetsstandarder på ældreområdet bliver afskaffet, så bliver det svært for kommunerne at afgrænse, hvad borgerne kan få hjælp til.

Det mener 16 ud af de 26 ældredirektører, som har svaret på en rundspørge foretaget af NB-Ældre.

Ni svarer således, at de frygter det i ‘meget høj’ eller ‘høj grad’, mens syv svarer i ‘nogen grad’. Kun tre svarer 'slet ikke'. Seks svarer i ‘mindre grad’ og en ‘ved ikke’.

Med ældreloven lægges der op til at afskaffe kvalitetsstandarderne på ældreområdet, da servicen i stedet skal reguleres ud fra sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Ved at afskaffe kvalitetsstandarderne har medarbejderne ikke noget at læne sig op af, når fru Jensen for eksempel ønsker at få pudset vinduer i stedet for at få hjælp til et bad. Kommunerne står dermed over for en ny opgave med at klæde medarbejderne på til at kunne håndtere sådanne konflikter.

Frygter borgernes evne til forhandling bliver afgørende

En af dem, som tror, at det bliver svært at afgrænse hjælpen, er Siggi W. Kristoffersen, vicekommunaldirektør med ansvar for bl.a. ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune.

"Det er en vanskelig balance i, at færre kvalitetsstandarder både giver større faglig motivation for medarbejderne – de kan gøre det, som de og borgeren på dagen i fællesskab aftaler som det bedste at bruge tiden på – og efterlader medarbejdere alene uden politisk opbakning," siger han og fortsætter:

“Når en medarbejder har konflikt med en borger omkring servicen, så oplever vi i dag, at medarbejderne rækker tilbage og siger, at det faktisk er en kvalitetsstandard, som politikerne står på mål for. Det er den kvalitet, vi kan give,” siger han.

Han frygter, at borgernes forhandlingsevne får mere betydning.

“I en fremtid uden kvalitetsstandarder på ældreområdet, så kan jeg godt frygte, at det mere bliver borgernes evne til forhandling, som kommer til at være afgørende end en politisk prioritering.”

Siggi W. Kristoffersen forklarer, at sådan en som ham selv, som bruger hele sit arbejdsliv i den offentlige sektor, kender veje til at forhandle sig ind i det offentlige system. Det vil eksempelvis en læge også gøre.

“Jeg vil bare helst ikke ende et sted, hvor det er sådan nogle som os, der kan forhandle til bedre service, som ender med at få bedre service” siger han. 

Vi skal oplære medarbejderne

Så spørgsmålet er ifølge vicekommunaldirektøren, hvordan kommunerne hjælper de medarbejdere, som bliver mødt med forventninger fra borgerne, som de ikke kan indfri, hvis de ikke kan pege tilbage på kvalitetsstandarderne.

“Der bliver lagt et pres på medarbejderne, som bliver svært for os som kommune at hjælpe dem med. Vi kan kun hjælpe dem i forhold til kompetencedelen, hvor vi skal oplære medarbejderne i at kunne stå i sådan en situation,” siger han.

En anden ældredirektør i rundspørgen skriver også i en kommentar til spørgsmålet, at det stiller store krav til kommunerne.

“Vi må stole på, at vores medarbejdere kan tage den faglige vurdering og kan tale med borgerne om det. Men det kommer til at stille store krav til en medarbejdergruppe, der i mange år har været meget stærkt styret af økonomi og standarder. Så der forestår et kompetenceudviklings- og kulturarbejde, hvis det skal lykkes.”

Søren Liner Christensen, direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Herning Kommune, peger på, at afskaffelsen af kvalitetsstandarder også får betydning for kommunernes økonomistyring.

“Kvalitetsstandarderne er udover en “servicedeklaration til borgerne" også et væsentligt element i den økonomiske styring. Så vi skal have udviklet en ny økonomisk styringsmodel, som kan rumme serviceniveauforskelle,” påpeger han.

Mangler afgrænsning fra vinduespudsning

Mette Heidemann, direktør for Beskæftigelse og Velfærd i Fredericia Kommune, har også tidligere over for NB-Ældre givet udtryk for, at afskaffelsen af kvalitetsstandarderne giver nye udfordringer.

”Det er blandt andet i kvalitetsstandarderne, vi kan afgrænse, at vi for eksempel ikke pudser de ældres vinduer eller sætter deres hår. En stribe ydelser, som kommuner ikke leverer i dag. Hvordan er det, vi kan lægge os fast på det? Det kan jeg ikke læse ud af loven,” sagde Mette Heidemann i sidste måned.

Hun savner en tydeligere afgrænsning af, hvad borgerne kan forvente, for ellers bliver det svært for en medarbejder at sige nej til at pudse vinduer i forbindelse med en borgers fødselsdag, lød hendes argument.