Den udvidelse af plejeoversigten, som ældreloven lægger op til, vil skabe mere bureaukrati, lyder det fra overvejende mange ældredirektører. Til trods for, at regeringens mål i ældrereformen er mindre bureaukrati. Det viser en ny rundspørge til landets ældredirektører, som NB-Ældre har lavet.

Ingen af de 26 ældredirektører, som har svaret, forventer 'slet ikke', at initiativerne til en udvidet plejeoversigt vil skabe mere bureaukrati for kommunerne. Og kun to svarer 'i mindre grad'. Derimod svarer hele 11, at de i 'meget høj grad' eller 'høj grad' forventer mere bureaukrati, og ni svarer i 'nogen grad'. Fire ældredirektører ved det ikke.

I lovudkastet fremgår, at borgere skal have bedre mulighed for at vurdere kvaliteten af plejehjem og leverandører. Derfor skal plejeoversigten udvides med flere oplysninger. Men regeringens ældrereform lægger samtidig op til, at medarbejderne ikke skal bruge tid på unødvendige registreringer og dokumentation. Derfor skal vi mindske bureaukratiet og fjerne unødig dokumentation, lyder det.

Michael Bjørn, direktør for social og sundhed i Assens Kommune, er blandt de ældredirektører, som forventer, at en udvidelse af plejeoversigten vil skabe mere bureaukrati.

”Det er mest en opgave for de glade bureaukrater, end det er for folk, der er optaget af at lave noget god ældrepleje,” siger Michael Bjørn.

Det begrunder han med, at lovudkastet lægger op til, at kommunerne som noget nyt blandt andet skal tilføje oplysninger om antallet af medarbejdere og faggrupper på plejehjem. Det betyder flere og nye opgaver, forklarer han:

”Hvis plejeoversigten skal være valid, skal den ajourføres. Jeg kan godt frygte, at den enkelte leders hverdag drejes i en retning, hvor der er et bureaukratisk minimonster, som skal vedligeholdes i højere grad end tidligere. Vores sammensætning af medarbejdere og fagligheder er jo ikke en konstant.”

Tvivler på efterspørgslen

Han mener ligefrem, at en udvidelse langt hen ad vejen er en smule nyttesløst.

”Jeg er ikke sikker på, at den tid, der skal bruges på det her, rammer borgerne i en grad, så det gør en forskel i forhold til, hvor de vælger at bo. Jeg tror, at rigtig mange borgere vælger det plejehjem, som ligger tæt på, hvor de har boet. Nærvær, kendskab, relationer og netværk – og hvis det ikke er stærkt, så vælger man efter, hvor børnene bor,” siger han og fortsætter:

”Man flytter ikke, fordi der er 1.000 megabit internet på plejehjemmet i Herning.”

Søren Liner Christensen, direktør for social, sundhed og beskæftigelse i netop Herning, stemmer i. Han tror ikke, at der er særlig mange borgere, der ser plejeoversigten. ”Men der er frygtelig mange landspolitikere, som går op i den,” siger han.

”Hvor mange borgere i Herning går ind i den oversigt? Og hvor mange kræfter og ressourcer skal vi bruge på det,” spørger han retorisk: ”De fleste ringer til kommunen, og så finder vi en løsning.”

Søren Liner Christensen er bange for, at kommunen med en udvidelse af plejeoversigten skal bruge mange ressourcer på noget, som rent faktisk ikke er efterspurgt i væsentlig grad af borgeren.

”Det stritter, når jeg hører, at man skal afbureaukratisere, og så ser det her. Hvis det så var noget bureaukrati, som borgeren efterspurgte, så var det noget andet, men det har jeg svært ved at se.”