Ældreminister Mette Kierkgaard (M) er glad for nu endelig at kunne fortælle, at sygeplejedelen bliver integreret i helhedsplejen.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) er glad for nu endelig at kunne fortælle, at sygeplejedelen bliver integreret i helhedsplejen. - Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Sygeplejen integreres i helhedsplejen med sundhedsreformen

Kommuner og eksperter har slået på tromme for at integrere sygeplejedelen i helhedsplejen. Det kommer nu til at ske med den nye sundhedsreform.

Udgivet: 19/09/2024

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Hvordan skal man lave helhedspleje uden sygeplejerskerne? Det har været det helt store spørgsmål, efter regeringen fremlagde en ældrereform uden at inkludere sygeplejerskerne. Men nu kommer de med.

Med regeringens netop fremlagte sundhedsreform lægger regeringspartierne op til, at den almene sygepleje skal integreres i helhedsplejen for ældre borgere, så borgerne kan opleve "mere sammenhæng, kontinuitet og tryghed i deres forløb," lyder det i et af forslagene i reformen.

"Mange borgere over folkepensionsalderen vil både modtage ydelser efter den kommende ældrelov og kommunal sygepleje efter sundhedsloven. Regeringen foreslår at samle dette i helhedsplejen," står der i sundhedsreformen.

Da regeringen fremlagde sit udspil til en ældrereform tilbage i januar var et af de største kritikpunkter, at sundhedsdelen ikke var tænkt med ind i ældrereformen. 14 ud af 25 ældredirektører svarede således i en rundspørge i NB-Ældre, at manglen på sundhed i ældrereformen "i meget høj grad" vil spænde ben for kommunernes arbejde med tværfaglighed i ældreplejen. Politikere har pointeret det samme ligesom eksperter og andre aktører har påpeget, at man ikke kan lave helhedspleje uden sygeplejen.

En helhedspleje 2.0

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) har i hele processen lovet, at ældre og sundhed nok skulle blive tænkt sammen, når regeringen kom med sin sundhedsreform. Så hun er selvfølgelig også glad for netop dette punkt i reformen, giver hun udtryk for på sin LinkedIn-side.

"Med sundhedsudspillet bliver helhedsplejen hel. Vi får en helhedspleje 2.0. Da vi lavede ældreaftalen tilbage i april måned, lovede vi at sikre sammenhæng til sundhedsområdet. Det gør vi nu, og det glæder mig usigeligt på ældres vegne," skriver hun på LinkedIn.

Med en integration af sygeplejedelen i helhedsplejen får borgerne også frit valg på dette område.

"Det betyder, at private leverandører af helhedsplejen også skal kunne løfte de almene sygeplejeopgaver," står der i udspillet.

Fik du læst?

Her er sundhedsreformen: Disse opgaver mister kommunerne

Sidst opdateret: 19/09/2024 - 09:10

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]