Tre til fem pleje- og omsorgsforløb. Det er, hvad kommunalbestyrelserne i de fleste tilfælde vil skulle fastsætte fremover på ældreområdet.

Det fremgår af bemærkningerne til udkastet til den nye ældrelov, som netop er offentliggjort.

"Der vil efter ministeriets opfattelse være tale om en konkret vurdering fra kommune til kommune, hvor mange forløb der vil skulle fastsættes, men få forløb vil fx kunne udgøre et antal på 3-5," står der i bemærkningerne.

I ældrereformen fremgik det, at kommunalbestyrelserne skal fastsætte få rummelige pleje- og omsorgsforløb, men det var ikke defineret, hvor mange det drejede sig om. Det har bemærkningerne til lovudkastet nu givet svar på. Så selv om man som kommune allerede har pakkeforløb, kan det godt være, at antallet skal justeres som følge af ældreloven.

Sammensætningen af forløbene

Kommunalbestyrelsen skal beslutte rammerne for, hvordan de enkelte pleje- og omsorgsforløb skal defineres.

Men de må ikke på forhånd definere "et detaljeret indhold i de enkelte forløb, som visitationen, lederne og de udførende medarbejdere dermed er bundet af," står der i bemærkningerne til lovudkastet. Indholdet i ældreplejen skal tage udgangspunkt i den enkeltes behov og medbestemmelse.

Forløbene kan ifølge bemærkningerne til loven for eksempel fastsættes ud fra en tids- eller udgiftsmæssig ramme. Men her pointeres det også, at den vil være vejledende og vil skulle justeres i takt med udviklingen i borgerens aktuelle behov og ressourcer.

Sådan skal visiteringen ske

Det er med lovudkastet kommunalbestyrelsen – eller den kommunale myndighed, som kommunalbestyrelsen har delegeret kompetencen til (visitationen) – der indledningsvist skal træffe en afgørelse om, hvilke forløb den enkelte skal tildeles. Denne myndighed skal også ind over, hvis den ældres tilstand gør, at vedkommen skal tildeles et andet forløb.

Men de enkelte pleje- og omsorgsforløb skal være så rummelige, at de "muliggør en løbende tilpasning af hjælp og støtte inden for det tildelte forløb i takt med udviklingen i modtagerens ressourcer og behov," står der i lovudkastet.

Indholdet i hjælpen er uændret

Det har tidligere været kritiseret, at ældrereformen og præsentationen af den gav de ældre borgere indtryk af, at den nye ældrelov ville medføre 'et stort tag selv bord', fordi de ældre i højere grad har selvbestemmelse over, hvad de vil bruge hjælpen til.

I bemærkningerne til lovudkastet er det dog præciseret, at det med den nye ældrelov ikke er hensigten "at ændre på selve indholdet i hjælpen, der gives til borgerne, men at ændre i selve måden hjælpen tilrettelægges og udføres på," står der.

Rehabilitering integreres

Der kommer med den nye ældrelov ifølge udkastet ikke til at være direkte rehabiliteringsforløb lige som muligheden har været efter servicelovens § 83a.

Alle pleje- og omsorgsforløbene skal derimod have et "forebyggende, rehabiliterende og vedligeholdende sigte," står der.

Lovudkastet blev sendt i fire ugers høring i går, og selve loven skal træde i kraft 1. juli til næste år.

Du kan se hele udkastet til den nye ældrelov her.