- Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ældre- men ikke skoleområdet gensælges i økonomiaftalen

Økonomiaftalens store løft af servicerammen indeholder penge, der allerede var lovet til ældreområdet i 2025. Men pengene til folkeskolen og psykiatri kommer senere.

Udgivet: 06/06/2024

Pia Paarup Krebs

Redaktør

Del artiklen:

Af de 3,2 milliarder kroner, der blev resultatet af økonomiforhandlingerne mellem regeringen og KL, er de 546 millioner kroner penge, som kommunerne på forhånd godt vidste var på vej. Det vil sige, at de "nye" penge snarere er 2,7 mia. kr.

Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at eksempelvis aftaler fra skole- og psykiatriområdet ikke er behandlet på samme måde i aftalen. Det er således kun ældreaftalen, der er blevet gensolgt. Det skriver NB-Økonomi.

Fik du læst?

Ny økonomiaftale: Ældreområdet kan ånde lettet op i 2025

Det ændrer dog ikke på, at kommunerne vil få 546 mio. kr. mere i 2025 til et "kvalitetsløft" af ældreplejen, end de har i 2024, hvor de fik de første 125 mio. kr. Det er bare ikke nye penge i den forstand, at det ikke var kendt allerede.

Bemærk, at der står 3,4 mia. kr. i aftalen - det skyldes, at de 242 mio. kr., som kommunerne skal finde i administrative besparelser er lagt oveni løftet på 3,2 mia. kr.

Skoler og psykiatri

Der står imidlertid ikke noget i aftalen om de driftsmidler, der skal tilføres kommunernes økonomi til blandt andet skoleområdet, jf. folkeskoleaftalen tidligere på året, og til de psykiatriske indsatser, der ligger i kommunerne, jf. 10-årsplanen på psykiatriområdet.

Det betyder, at midlerne kommer ved siden af løftet i servicerammen; enten som en regulering i forbindelse med udmøntningen af økonomiaftalen for 2025 eller på et senere tidspunkt, afhængig af hvor langt arbejdet med konkretisering er kommet.

Finansministeriet oplyser, at "løftet af servicerammen på 3,4 mia. kr. i 2024 omfatter stigningen fra 2024 til 2025 i kvalitetsløftet af ældreplejen, ligesom aftalen dækker det demografiske træk i kommunerne. Løftet af servicerammen på 3,4 mia. kr. omfatter herudover ikke øvrige allerede tilkendegivne politiske prioriteringer."

Sidst opdateret: 06/06/2024 - 07:42

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]