
KL-formand Martin Damm (V) og finansminister Nicolai Wammen (S) til KLs topmøde i marts 2024. Her varslede Wammen, at staten også skulle tage sin egen medicin, når det kom til mindre administration. - Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix (arkiv)
Midt i økonomiforhandlinger: Wammen vil fjerne 1.000 årsværk
Der skal skæres 1.000 årsværk i den statslige administration, meldte finansministeren ud tirsdag aften lige op til økonomiforhandlingerne med KL. Det kan reducere besparelser på ælderområdet.
Udgivet: 29/05/2024
SVM-regeringen vil spare 1.000 årsværk i den statslige administration i 2025. Det fortalte finansminister Nicolai Wammen (S) til Ritzau tirsdag aften, hvor der også skulle være økonomiforhandlinger med KL.
"Vi vil derfor reducere vores statslige administration med 1.000 årsværk det første år og følge op med endnu flere i de efterfølgende år," siger Nicolai Wammen i interviewet.
Jo mere af den slags, Wammen finder til at spille ind med i økonomiforhandlingerne, jo mindre presset vil kommunerne blive på økonomien på ældreområdet. Det gælder både i forhold til de penge, der er sikret via demografi, og de penge, der kommer via ældrereformen. Udover antal reduceret årsværk, er der eksempelvis også et opjusteret råderum på over 11 mia. kr., hvor noget kan falde af til kommunerne.
De 1.000 årsværk svarer til et trecifret millionbeløb, siger Wammen, og det vil frigøre penge, der kommer oven i de 400 mio. kr. i besparelse på den statslige administration, som regeringen planlagde for 2024, som var en del af finansloven. Det svarer ifølge et tidligere svar fra Finansministeriet til godt 500 statsansatte med en gennemsnitsløn på 756.000 kr. 1.000 årsværk svarer med samme beregning til omkring 750 mio. kr.
Dermed følger finansministeren KL's ønske om, at der skal spares på de statslige ansatte, da det skaber bureaukrati i kommunerne. De seneste måneder har KL dog ikke lagt skjult på, at man kan vælge mellem statslig bureaukrati eller kommunal velfærd. Det er derfor sandsynligt, at de 750 mio. kr. kan blive en del af forhandlingspuljen i den kommende økonomiaftale.
"De vil gå til velfærd i de forhandlinger (økonomiforhandlinger, red.)," siger Wammen til Ritzau. "Det er penge, vi tager fra administrationen og bruger på opgaver, vi synes er vigtigere."
Penge skal også gå til regioner
Forhandlingerne omfatter både kommuner og regioner. De omkring 750 mio. kr. vil derfor ikke skulle gå til kommunerne alene. En fordeling kunne være 70/30 - ligesom med administrative besparelser - så er der 500 mio. kr. til kommunerne og 250 til regioner.
Borgmestrene vil dog næppe lade sig spise af med hverken 500 mio. kr. eller 750, da det specialiserede socialområde har en opdrift på 1-1,5 mia. kr. årligt, og Tranæsudvalgets anbefalinger ikke vil slå igennem i 2025. Med det beløb vil kommunerne endnu engang være tvunget til at reducere i anden velfærd - som for eksempel de ældre - for at betale regningen på handicapområdet.
Der var økonomiforhandlinger tirsdag aften, og der er et ønske fra regeringens side om at lande en aftale senest fredag eller lørdag. Sidste år lykkedes det dog borgmestrene, som var svært utilfredse med det, der lå på forhandlingsbordet til et repræsentantskabsmøde at forsinke processen i forhandlingerne og dermed lægge et så stort pres, at der kom et større beløb ind i aftalen.
Repræsentantskabsmødet lå i sidste uge, og der var meldingen fra flere borgmestre, at der jo ikke var noget nyt på bordet. Dermed bliver det især op til bestyrelsen i KL at afgøre, om de kan sige god for en aftale, der ikke nødvendigvis dækker det specialiserede socialområde fuldt ud.
Sidst opdateret: 29/05/2024 - 10:44










































