Af Bettina Brøndsted, velfærdsdirektør i Kerteminde Kommune

Mens kritikken af den nye ældrereform fra flertallet af mine kollegaer i det offentlige Danmark fylder medier og sociale platforme, ønsker jeg at slå et slag for reformens værdier om selvbestemmelse for vores ældre medborgere og mere frihed og tillid til vores dygtige ledere og medarbejdere i ældreplejen. Jeg tror fuldt og fast på, at dette skift fra system mindset til borger mindset kan skabe ægte forandring. Hvis vi går med det – for alvor!

Det indebærer et fokusskift fra stringent bureaukrati til en mere menneskelig, nysgerrig tilgang til mennesket bag plejeopgaven.

Det er på tide, at vi erkender, at vores nuværende fokus på styring har ført til en ældrepleje, hvor medarbejdere og ledere ikke altid kan finde mening i deres arbejde, fordi de ikke har rammerne eller mandatet til at imødekomme de ældres behov tilstrækkeligt. 

Den mangeårige oplæring i, at vi forholder os til kvalitetsstandarder i stedet for mennesker, giver de dygtige medarbejdere moralsk stress. Det betyder flugt fra faget og sygemeldinger som følge af det system. Hvor mange af os, har ikke hørt slukørede medarbejdere genfortælle, at de tit og ofte bliver nødt til at svare en borger ”Det må jeg desværre ikke hjælpe dig med”, når der kommer en helt forståelig forespørgsel, der ikke står i kvalitetsstandarden. Det system kan vi ikke være bekendt at udsætte borgere eller medarbejdere for. Og jeg vurderer, at denne reform faktisk kan give det manglende mandat!

Meget af kritikken af reformen har handlet om alt muligt, der kan gå galt i ”fagland”. At styring vil være en umulighed og økonomien løber løbsk. Min påstand vil være, at ved at vende vores opmærksomhed mod ”borgerland”, så åbner vi døren for en mere menneskelig, fleksibel tilgang til ældrepleje. Det behøver ikke at blive dyrere at være mere menneskelig. Nogen gange når vi for alvor forstår, hvad der giver værdi og værdighed for et menneske, handler det ikke altid om at give mere, men at give det rette på den rette måde og på det rette tidspunkt. Jeg tror på, at det vil have en positiv indvirkning på den økonomiske bæredygtighed af vores ældrepleje.

Skal bruge faglighed på ny måde

Vi er nødt til at gå med borgerne, blive nysgerrige på det enkelte menneske og se ud over det konventionelle og vores sædvanlige hyldevarer. Dette kræver, at vi ikke er styret af systemer, men det der giver mening for mennesker og imødekommer behovene hos hele individet, ikke blot isolerede opgaver, der står i en tabel. Vi skal huske, at langt de fleste ældre borgere, der kommer ind ad systemets dør, kommer ikke med deres gode vilje. De kommer og beder om hjælp, når livet har taget en drejning, der ofte er forbundet med identitetstab og sorg over tabt selvstændighed og uafhængighed.

For at opnå denne forandring kræver det mod til at bruge vores faglighed på en ny og anderledes måde. I stedet for blot at give svar, skal vi lære at stille de rigtige spørgsmål og lytte til vores ældres behov og ønsker. Dette kræver en omfattende ændring i vores tilgang til faglighed og styring af ældreplejen.

Vi kan ikke fortsætte med at anvende de samme styringsmetoder og forvente anderledes resultater. Derfor er det afgørende, at vi starter i ”borgerland”, og gør det muligt for vores fagfolk at træde ud af system-rammerne og reelt engagere sig med de ældre borgere. Det, de fleste faktisk valgte netop dette fag for oprindeligt. Reformen kan være det nødvendige startskud til en ældrepleje, der er mere i overensstemmelse med vores værdier som samfund. Det vil ikke kun gavne vores ældre borgere, men også bidrage til en mere bæredygtig og effektiv ældrepleje på lang sigt.