"Det er årtiers måde at organisere ældreplejen på, som vi grundlæggende er ved at ændre, både den måde vi visiterer borgere, og den måde vi udfører plejen på,” siger Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer.

"Det er årtiers måde at organisere ældreplejen på, som vi grundlæggende er ved at ændre, både den måde vi visiterer borgere, og den måde vi udfører plejen på,” siger Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer. - Foto: Pressefoto (tv) og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Formand for velfærdschefer: Dette bliver afgørende for et kvalitetsløft i ældreplejen

Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer, peger på fire problemstillinger, som skal løses, hvis ældrereformen skal blive en succes.

Udgivet: 23/04/2024

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

At få de faste teams til at fungere i praksis. Det er en af de forhold, som er afgørende at få løst, for at aftalepartierne bag ældrereformen kan sige, at de er lykkedes med at løfte kvaliteten i ældreplejen.

Sådan lyder det fra Jakob Bigum Lundberg, formand for Kommunale Velfærdschefer og direktør for bl.a. Sundhed og Ældre i Næstved Kommune.

“Mange kommuner er i gang og har gjort erfaringer med at indføre faste teams. Erfaringen er, at det ikke bare er så enkelt, som det kunne se ud. Det er årtiers måde at organisere ældreplejen på, som vi grundlæggende er ved at ændre, både den måde vi visiterer borgere, og den måde vi udfører plejen på,” forklarer han og glæder sig over, at ældrereformen vil understøtte det arbejde.

En af aftalepartiernes intentioner med ældrereformen er, at der skal ske et kvalitetsløft i ældreplejen, hedder det i aftalen. NB-Ældre har spurgt formanden for Kommunale Velfærdschefer, hvilke udfordringer som kommunerne og regeringen skal løse, for at det lykkes.

Fik du læst?

Ældrereformen giver fem store udfordringer for kommunerne

Regeringen ønsker blandt andet at indføre faste teams, så de ældre i højere grad møder kendte ansigter blandt medarbejderne i ældreplejen, og borgerne får øget selvbestemmelse med borgernær visitation.

“Det kræver dygtige teamledere, som får en ny rolle. De går fra at være fiksere til at være facilitatorer. Før skulle de træffe en masse beslutninger i dagligdagen, nu skal de i stedet facilitere, at teamet selv finder løsninger i samarbejde med den enkelte borger. Det er en meget stor kulturforandring både for ledere og medarbejdere,” siger Jakob Bigum Lundberg.

Visitationen skal være bred

Det kræver også noget fra Christiansborgs side, hvis reformen skal blive en succes, pointerer Jakob Bigum Lundberg.

“Hvis ældreplejen skal tage udgangspunkt i faste teams og den enkelte borgers ønsker og behov på dagen, så er det vigtigt, at loven giver plads til en meget bred visitation, som reformen lægger op til,” siger han og fortsætter:

"Den fleksibilitet er helt afgørende for, at medarbejderne kan begynde hvert enkelt borgerbesøg med at spørge den ældre om, hvad er vigtigt for dig at få hjælp til netop i dag. Vi skal passe på ikke at tænke gammeldags omkring retssikkerhed, og hvad jeg har krav på som borger. Gør vi det, så kommer reformen ikke til at virke, som den er tænkt."

Fik du læst?

Se kort: Så meget kan din kommune få til faste teams

Mere bureaukrati

En anden udfordring, som skal løses, hvis kvaliteten i ældreplejen skal løftes, er mængden af bureaukrati, vurderer Jakob Bigum Lundberg.

I aftalen fremgår det, at partierne vil fjerne en række krav til kommunerne, herunder kvalitetsstandarder, værdighedspolitikker og tilsynspolitikker. Flere skal tage del i det borgernære arbejde. Men formanden er bange for, at de nye tiltag vil medføre mere administration, end der fjernes.

“Jeg har stort respekt for et politisk ønske om at udvide det frie valg, men udvidelserne og krav om flere data og mere gennemsigtighed vil føre til mere bureaukrati. Man bør derfor nøje overveje i udarbejdelsen af lovforslaget, hvor mange administrative kroner vi i det offentlige vil bruge for at opnå en kvalitet, der reelt kommer ud af det, siger han.

Formanden henviser bl.a. til, at plejehjemsoversigten skal udvides, og borgere og virksomheder skal sikres indblik i alle plejehjems økonomi, og der for eksempel skal offentliggøres økonomiske nøgletal.

"Jeg hæfter mig ved, at der i aftalen står, at det skal være udgiftsneutralt, men det kan godt lyde som en besværgelse, som ikke kommer til at holde," siger han.

Manglende arbejdskraft de kommende år kommer også til at kunne stå i vejen for øget kvalitet, påpeger velfærdschefernes formand.

“Selv om det er en god ældrereform på mange måder, tror jeg ikke, at vi kommer uden om, at vi skal have en snak med hinanden om, hvad det er for nogle opgaver ældreplejen kommer til at løse i fremtiden, og hvad vi skal finde andre løsninger på,” siger han.

Holder øje med læring og udvikling

Med aftalen afskaffes det kommunale ældretilsyn, og Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn videreføres ikke. De erstattes af et tværkommunalt ældretilsyn.

“Det kommunale ældretilsyn har typisk været det tilsyn, som medarbejdere og ledere har været mest tilfredse med på grund af stort fokus på læring og udvikling. Når det tilsyn forsvinder, så efterlader det et behov for, at vi sikrer læring og udvikling på anden vis. Og dermed også den ønskede kvalitet i vores ældrepleje,” siger formanden.

Han er derfor spændt på, om det nye ældretilsyn kan løfte opgaven tilstrækkeligt i forhold til læring og udvikling, eller om vi vil opdage, at der er et kvalitetsarbejde, som vi skal løfte på anden vis.

Sidst opdateret: 23/04/2024 - 09:34

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]