Ældrereformen er slået for stort op. Man skal ikke forvente en meget bedre ældrepleje med de tiltag, der ligger i reformen.

Sådan lyder det fra de tre ældredirektører, som NB-Ældre har bedt vurdere ældrereformens positive og negative elementer.

En af dem er Michael Bjørn, direktør for Social og Sundhed i Assens Kommune. Han havde håbet på noget større, når nu reformen bliver kaldt et paradigmeskifte.

“Der tales konsekvent om tillid til medarbejdere og ledere - og frisættelse. Men konkret hvordan? Det savner jeg konkrete svar på. Hvad er det i aftalen, som gør en reel forskel for vores ældre. Når jeg tygger mig igennem aftalen, får jeg ikke øje på en radikal ændring, nytænkning eller en revolution,” siger han.

Det er kommunerne som i høj grad skal stå for implementeringen af reformen og realisere aftalepartiernes ønske om en bedre ældrepleje. Men hvis de ikke kan se, at den vil gøre en forskel, kan det blive svært at nå i mål med det kvalitetsløfte, som regeringen ønsker.

“Det, jeg får øje på, er, at det er en reform, som privatiserer et velfærdsområde, som vi historisk set har løst i kommunerne. Det har jeg grundlæggende ikke noget imod. Men jeg savner, at man er transparente om, at det er hovedambitionen i aftalen,” siger Michael Bjørn.

“Flere private skal byde ind på ældreplejen. Det skal betyde, at der kommer mere kvalitet og innovation, som der står. Det synes jeg allerede, vi ser foldet ud i masser af kommunale initiativer. Eksempelvis på vores kommunale plejehjem, hvor det emmer af forskellige oplevelser og mulighed for selvbestemmelse – til gavn for borgeren”, siger han.

Rekrutteringsudfordringer ødelægger håbet

Også Jan Nielsen, direktør i Senior og Omsorg, Aalborg Kommune, mener, at man skal være varsom med at forvente meget højere kvalitet.

“Vi skal skabe en ældrepleje af endnu højere kvalitet. Jeg havde håbet, at man nedtonede lige præcis den vinkel. Vi har i dag en ældrepleje af høj kvalitet, men vi står også med den udfordring, at vi har rekrutteringsproblemer, så der kommer ting, som vi i fremtiden kommer til at have svært ved at levere,” siger han.

På Lolland er Thomas du Plessis de Richelieu, direktør for bl.a. Ældre og Sundhed, enig med kollegaerne.

“Det bliver slået meget stort op. Vi har et rigtig fint niveau for vores ældrepleje i dag, men selvfølgelig er der ting, som kan blive bedre. Men at tro, at det generelle niveau for ældreplejen kan blive løftet markant i forhold til de udfordringer, vi kan se ind i, det er utopi,” siger han.

Mangler løsninger på økonomien

Og reformen kommer ikke med løsninger på de store udfordringer, påpeger Thomas du Plessis de Richelieu.

“Reformen forholder sig ikke til den grundlæggende problemstilling om, hvordan vi får ressourcer nok til området. Både finansieringsdelen, men også hvordan vi skaffer personale nok,” siger han.

Ved siden af ældrereformen har regeringen arbejdet med bedre løn til sosu’erne og udenlandsk arbejdskraft til ældreplejen, pointerer han.

“Men uanset hvad, så bliver vi nødt til at reducere det omkostningsniveau vi har pr. ældre,” siger han.

Jan Nielsen fra Aalborg Kommune fremhæver også den manglende økonomi som problematisk, til trods for at aftalepartierne er enige om at give et løft på en milliard til ældreområdet.

“Der er et andet problem, vi skal have løst, som formanden for KL også har gjort opmærksom på. Vi skal også have løst problemet med det specialiserede socialområde. Det er også den frygt jeg har, hvis ikke vi får ændret den måde, vi finansierer det specialiserede socialområde på, så kan den milliard nemt forsvinde fra ældreområdet,” siger han.

Faste teams er positivt

Der er også et positivt element, som går igen hos alle tre direktører. Det er fokus på faste teams og helhedspleje.

“I selve aftaletekst er der blødt op på nogle ting i forhold til i udspillet, så det vil være nemmere at implementere i kommunerne. For eksempel står det om faste teams ikke så firkantet som i det oprindelige udspil. Synes spillerummet til, at kommunerne kan finde sine egne løsninger, er blevet større,” siger Jan Nielsen fra Aalborg Kommune.

Thomas du Plessis de Richelieu fra Lolland Kommune fremhæver, at der ikke er noget overraskende i reformen.

“Men det er positivt, at man har samlet nogle elementer op, som man ved giver god mening. Det er lidt en opsamling af gode initiativer, som bliver lavet om til en ældrereform,” siger han.

Han fremhæver bl.a. tiltaget om faste teams, som de fleste kommuner gerne vil.

Michael Bjørn fra Assens Kommune har også helhedsplejen med i sine positive kommentarer til ældrereformen. Selv om han lige som andre også pointerer, at sundhedsområdet mangler.

“Det bedste, der er at sige, med et lille smil på læben, er, at der langt om længe er sat et punktum. Det har været en lang fødsel. Noget af det bedste, jeg læser, er, at man taler om helhedspleje, som anerkender og tager udgangspunkt i megen af den udvikling og nytænkning, som vi ser i kommunerne – også her i Assens. Dog er det åbenlyst, at sundhedsloven mangler, og det er kritisk”, siger han.