KL-formand Martin Damm (V) opfordrer partier på Christiansborg til at stille ønsker om afbureaukratisering i ældreforhandlingerne, frem for at komme med flere krav og ønsker, der skaber mere bureaukrati på ældreområdet.

"De sande helte kunne også være dem, der forlangte mindre bureaukrati, end det, som regeringen havde spillet ud med. Det kunne være befriende, så vi kan bruge mere tid på målgruppen som de ældre," siger Martin Damm til NB-Ældre.

Damm vil generelt gerne have partierne på Christiansborg til at vælge velfærd frem for bureaukrati, når de indgår nye aftaler med regeringen. Det gælder også ældreaftalen, som i øjeblikket forhandles mellem SVM-regeringen og SF, R, K, DD og LA.

KL-formanden er kritisk overfor, at forhandlingspartierne stiller krav og ønsker, der skaber bureaukrati. Det er eksempelvis et ønske fra SF og DD om, at alle kommuner skal have faste teams i ældreplejen, frem for at det bliver gjort frivilligt, så det passer ind i de lokale forhold. Derudover kritiserer han også LA's ønske om flere målbare sammenligninger i ældreplejen. Han vil dog ikke lange ud efter enkeltpartier, men vil gerne rejse en generel kritik af måden, der forhandles på i Folketinget.

"Der er ikke nogen grund til den klassiske forhandlingsmodel, hvor regeringen kommer med et forslag eller udspil, og oppositionspartiernes indrømmelser så altid skal være mere bureaukrati," siger Martin Damm og fortsætter:

"Hvis man forestiller sig, at partierne har fundet på en hel masse nyt bureaukrati for at blive enige om ældreområdet, så skal vi bagefter søge om fritagelse for det under et frikommuneforsøg, hvis vi skal have det til at virke. Det er lidt urkomisk. Det ville være bedre at lade være med indføre det."

SF og LA: Frihed til borgerne, ikke til kommunerne

KL-kritikken preller af på både SF og LA. Ældrereformen er ikke en frihed til kommunerne til at gøre, som det passer dem på ældreområdet, siger de to ældreordførere.

"For os handler det om frihed til borgerne og medarbejderne og ikke frihed til kommunerne. Det er et område, der i høj grad har været præget af frihed til kommunerne, hvor kommunerne selv har lavet en masse administrative byrder. Vi kan nu se, hvordan den frihed har været forvaltet på en måde, hvor pengene bliver drevet væk fra ældreområdet," siger ældreordfører Pernille Vermund (LA) og fortsætter:

"For at få friheden ud til borgerne, så er man nødt til at sikre, at borgerne kan stemme med fødderne på et oplyst grundlag."

Den pointe er ældreordfører Kirsten Normann (SF) enig i.

"Jeg anerkender, at kommunerne er presset økonomisk og af den demografiske udvikling. Men projektet med ældreaftalen - så langt er jeg enig med Pernille Vermund - handler ikke om frihed til kommunerne. Det handler om frihed til borgerne. Det er til gengæld ikke så let at få øje på, når man kigger ind i den foreløbige aftaletekst," understreger Kirsten Normann og forklarer, at regeringen selv har bureaukratiske tiltag med i aftalen.  

"Lokale plejehjem er også bureaukrati. Konstruktionen om helhedspleje kan også blive voldsomt bureaukratisk, fordi små leverandører ikke længere kan være en lille leverandør, der tager sig af rengøring, men i stedet skal være en underleverandør i en større koncern," siger Kirsten Normann.

Damm: Rammeaftaler fremfor detailstyring

Martin Damm ser gerne, at Folketinget laver rammeaftaler frem for at detailstyre, hvilket vil give mere decentral styring af velfærdsområderne.

"Dybest set skal lovgivningen være en form for rammelovgivning, der sætter rammerne for alt det, vi skal udføre. Så er det dem, der er valgt kommunalt, som skal finde ud af, hvordan det så tilrettelægges. Det, der altid går galt, er, når Christiansborg-politikere vil tilrettelægge helt ude i yderste led," siger Martin Damm.

Forhandlingsmodellen på Christiansborg skaber også lidt af et sisyfosarbejde for KL og regeringen, fordi aftale efter aftale læsser bureaukrati ind med en skovl, hvorefter regeringen og KL i deres fælles nye samarbejdsindsats skal pille regler ud med en pincet.

Regeringen og KL er foreløbigt blevet enige om 56 regelforenklinger i et samarbejde, der blev nedsat ved økonomiaftalen for 2024 sidste år. De forenklinger, der vedrører ældreområdet afspejles primært i regeringens ældreudspil.