Regeringens krav om helhedspleje til private leverandører giver flere udfordringer, som skal løses.

Det påpeger Sidsel Vinge, konsulent, medlem af Sundhedsstrukturkommissionen og tidligere projektchef hos VIVE.

Regeringen lægger med sin helhedspleje op til, at private leverandører også skal stå for genoptræning efter serviceloven og rehabilitering. Det giver et behov for at få afklaret rammerne for den opgave, så kvaliteten sikres.

“Hvem skal vurdere, hvilke former for genoptræning for eksempel en ufaglært eller en social- og sundhedshjælper kan udføre? Skal der stilles krav om, at der skal være terapeuter ansat hos private leverandører, der nu skal kunne løse genoptræningsopgaven også? Og i så fald, hvilken rolle skal de spille for, at kvaliteten kan sikres?,” siger Sidsel Vinge.

I regeringens udspil er der ikke nogle krav til, hvad helhedsplejen skal bestå af. Flere og flere forløb, der tidligere førte til indlæggelse, kan i dag klares uden indlæggelser. Men det har konsekvenser for borgernes genoptræning, fordi genoptræning efter indlæggelse hører under sundhedsloven, mens genoptræning uden forudgående indlæggelse hører under serviceloven.

Under sundhedsloven har borgerne ret til en lægeligt udarbejdet genoptræningsplan, og der er lovgivet om de maksimale ventetider. Genoptræning efter serviceloven giver ikke disse rettigheder, forklarer Sidsel Vinge.

"Med forslaget følger, at private leverandører nu også skal have ansvaret for genoptræning uden forudgående indlæggelse, og hvor patienterne derfor heller ikke har en genoptræningsplan, og hvor der ingen krav er til ventetider," siger hun.

Sidsel Vinge

Foto: Privatfoto

Incitamenter til flere selvhjulpne

Sidsel Vinge peger også på - ligesom flere ældredirektører har gjort i NB-Ældre - at incitamenterne i forhold til de private leverandørers rehabiliteringsindsats er afgørende.

“Vi har endnu ikke set udkastet til selve ældreloven, men der skal laves nogle klare incitamenter til alle private leverandører omkring rehabilitering: Det vigtige er, at borgerne rent faktisk bliver rehabiliteret," siger Sidsel Vinge.

Hun pointerer, at det før var kommunen, som også skulle betale, der stod for at rehabilitere borgerne, og først dernæst visitere til varig hjælp i et bestemt omfang.

"Dermed havde kommunerne, som også har finansieringsansvaret, et klart incitament til at sikre rehabilitering. Nu er det de private leverandører, som skal rehabilitere, men det er fortsat kommunerne, der skal betale. Der skal findes en incitamentsstruktur, som sikrer, at alle har incitament til at gøre det rigtige, og ikke bare det mest rentable for hver enkelt offentlig eller privat leverandør. Det er det svære.”

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) har tidligere i et interview med NB-Ældre sagt, at der ikke bliver lovgivning omkring de privates incitamenter.

“Det kommer vi ikke til at lovgive omkring, men vi vil have fokus på, hvordan vi kan understøtte kommunerne i at tilrettelægge de rigtige incitamentsstrukturer,” siger ministeren.