De ældres livskvalitet og tilfredshed med hjemmehjælpen er stille og roligt dalet over ti år.

Det viser en ny undersøgelse, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har udgivet.

VIVE har løbende undersøgt livskvaliteten blandt ældre - herunder hjemmehjælpsmodtagere - og her har de set på livskvalitet målt på otte områder.

Undersøgelsen viser, at der er sket et signifikant fald fra 0,88 til 0,83 fra 2012 til 2022, hvis man lægger alle otte punkter sammen og måler på "omsorgsrelaterede livskvalitet," som VIVE kalder det. Man skal dog være opmærksom på, at det er på en scala fra -0,17 til 1, hvor 1 er bedst. Så de ældre har en relativ høj livskvalitet, som dog er dalende. I samme periode er der sket et fald i andelen af ældre, der modtager praktisk hjælp og personlig pleje.

Udviklingen er interessant, fordi SVM-regeringen lægger op til, at ældreudspillet netop skal sikre de ældres livskvalitet. Men der er ikke meget, der tyder på, at ældreudspillet vil sikre flere skal have hverken praktisk eller personlig hjælp. Der er heller ikke meget, der tyder på, at regeringen vil sætte massivt ind i forhold til forebyggende indsatser, som kan have en stor betydning for livskvaliteten. Tværtimod lægger regeringen op til at fjerne forebyggende hjemmebesøg.

"Resultaterne viser, at især det at have forholdsvis få funktionsnedsættelser er afgørende – både for sandsynligheden for at modtage hjemmehjælp og for den omsorgsrelaterede livskvalitet. Resultatet indikerer, at fortsatte satsninger på forebyggelse og rehabilitering er helt centrale både for at reducere andelen af ældre med behov for hjemmehjælp og for at forbedre livskvaliteten blandt hjemmehjælpsmodtagere," konkluderes det i VIVE-rapporten.

(Artiklen fortsætter under tabel)

Kommunerne målretter hjemmehjælpen til de svageste

Meget tyder på, at kommunerne smører velfærden tyndere og tyndere ud, således at de svageste ældre får mere end tidligere, men at andre med ret til hjemmehjælp til gengæld får mindre og dermed en dårligere livskvalitet.

"VIVEs undersøgelse indikerer, ligesom flere andre undersøgelser, at kommunerne i stigende grad målretter hjemmehjælpen mod de svageste ældre, som har mest brug for hjælp i hverdagen. Samtidig får hjemmehjælpsmodtagerne generelt mindre hjælp end tidligere, særligt til personlig pleje som at komme op af sengen, få tøj på og børste tænder. Mange kommuner mangler desuden kvalificeret arbejdskraft og ansætter flere ufaglærte medarbejdere," står der eksempelvis i VIVE-rapporten.

Den udvikling er noget, som mange ældredirektører løbende har nævnt til NB-Ældre.

"Jeg kan godt nikke genkendende til, at flere borgere får mere kompleks pleje. Det indhenter vi så fra andre borgere, som får mindre og mindre," siger Thomas du Plessis de Richelieu, der er direktør for bl.a. ældre og sundhed i Lolland Kommune.

Han synes ikke, der er noget i ældreloven, der gør, at den udvikling stopper. Det er fornuftigt, at hjælpen målrettes dem, der har det største behov, siger han og understreger, at det omvendt betyder, at det fortsat er op til kommunerne at sikre en forventningsafstemning med borgerne om, at der for nogle bliver færre timer til personlig pleje og praktisk hjælp.

"Jeg kunne godt tænke mig, at ældreloven i højere grad hjalp med at definere, hvad borgerne fremover kunne modtage, sådan at der var en klar forventningsafstemning. Det vil sige, at der er nogle klare politiske prioriteringer af, hvad borgerne kan forvente i ældreplejen," siger Thomas du Plessis de Richelieu til NB-Ældre.