Der bør på nationalt plan være en forventningsafstemning med borgerne i forhold til, hvad de kan forvente sig af ydelser på ældreområdet fra kommunen i fremtiden.

Det mener 36 af de 43 ældredirektører, som har svaret på spørgsmålet omkring forventningsafstemning i NB-Ældres rundspørge til landets 98 ældredirektører.

Fem mener, at forventningsafstemningen skal foregå kommunalt, mens kun to mener, at det ikke er nødvendigt med en forventningsafstemning.

Martin Roed, direktør i Glostrup Kommune, er en af dem, som ønsker en national forventningsafstemning.

“Når man nationalpolitisk går ud og investerer i området, og taler det op, så skal man også være med til at give realistiske billeder af, hvor meget en milliard dækker,” siger han.

Regeringen vil med sin ældrereform afsætte en millard ekstra til ældreområdet og lagde op til, at borgerne i højere grad selv skal kunne bestemme, hvad de har brug for hjælp til. Men pengene er ikke øremærket ældreområdet, hvilket betyder, at kommunerne kan vælge at bruge pengene på andre områder. Derudover får pengene hurtigt ben at gå på, når de skal fordeles ud på 98 kommuner, hvoraf mange i forvejen er hårdt presset på økonomien.

“Når der sættes en milliard ekstra af, så lyder det af rigtig meget, men i forhold til det opgavepres, der vil være de kommende år, så er det meget lidt. Hvis man ikke ved bedre, så kan det være svært at se de sammenhænge,” forklarer Martin Roed.

Ældreminister Mette Kierkgaard (M) afviser i et interview med NB-Ældre, at der vil komme en national forventningsafstemning. Hun pointerer, at der ikke er sket nogen ændringer i, hvad de ældre kan få hjælp til med ældrereformen.

'Vi kan ikke begge dele'

Annette Lund, senior-, sundheds- og fritidsdirektør i Kolding Kommune, mener dog også, at en national forventningsafstemning er nødvendig.

“Det der kommer i ældrereformudspillet handler meget om, hvad borgerne skal have lov at kunne bede om, og vi skal kunne gøre noget anderledes. Jeg er bange for, at vi kommer til at lade som om, at vi kan begge dele. Vi kan både bage boller, drikke kaffe og hjælpe borgere i bad på den samme tid, som det tog før at hjælpe dem i bad. Og det er ikke realistisk,” siger direktøren og fortsætter:

“Så nogen kommer til at skulle prioritere, og det må ikke være de medarbejdere, der kommer til at stå ude i borgernes hjem. Det skal være nogen bag ved dem.”

Forventning om uensartethed

Ulrik Johansen, direktør for Social og Sundhed i Favrskov Kommune, mener også, en national forventningsafstemning er vigtig. Men for ham bør den især handle om forventningen til manglende ensartethed.

“Når man giver større selvbestemmelse til de ældre, og kommunerne skal til at visitere i pakker, så er det vigtigt, at man også siger højt, at der ikke bliver en ensartethed,” siger direktøren. 

Man kan med andre ord ikke forvente, at der sker det samme inden for hvert hjem i den pågældende kommune. De pårørende kan ikke forvente den samme klare kvalitetsstandard hos hver borger, fordi den kan variere, siger han.

“Den forventningsafstemning er vigtig, så det ikke er den pågældende medarbejder eller kommune, der bliver klandret for, at kvaliteten varierer på tværs, for det er en del af naturen med dette udspil,” siger Ulrik Johansen og fortsætter:

“Hvis man ikke laver denne forventningsafstemning, så ender det med en masse klagesager, fordi pårørende oplever, at hjælpen er blevet forringet, fordi en mor eller far har truffet et andet valg.” 

Han pointerer samtidig, at det bliver svært for kommunerne at dokumentere, at man faktisk har gjort rent, hvis nogle klager, når man ikke længere skal dokumentere, hvad der ligger inden for pleje og omsorg og praktisk hjælp.