Tendens fortsætter: Flere private plejehjemspladser

I størstedelen af landets kommuner falder antallet af kommunale institutioner og institutionspladser. Samtidig vinder private tilbud frem. Se udviklingen for din kommune her.

Udgivet: 11/01/2024

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

I perioden fra 2020 til 2022 er antallet af friplejehjemspladser steget med næsten 25 pct. Generelt stiger antallet af private velfærdsinstitutioner institutioner, imens antallet af kommunale falder.

Det viser tal fra Danmarks Statistik og egne beregninger, som NB-Økonomi har foretaget.

Antallet af friplejehjemspladser på himmelflugt

Det er specielt plejehjemspladser, der i større grad end tidligere drives på private hænder. Fra 2020-2022 steg antallet af friplejehjemspladser med 403 pladser, fra 1.618 til 2.021.

Af de 35 kommuner, hvor der i 2022 var friplejehjem, er det kun i Guldborgsund Kommune der er sket et fald i antallet af pladser.

Stigning i private plejehjemspladser bygger ovenpå en allerede eksplosiv udvikling fra årene før 2020, hvor antallet af pladser blev næsten fordoblet i forhold til 2017.

Det er ikke kun det faktiske antal pladser, der på vej op. Også antallet af pladser pr. borger over 65 år er steget. I perioden 2020-2022 steg antallet af friplejehjemspladser fra 2,7 pr. 1.000 indbygger over 65 år, til 3,2 pladser.

Kommunale plejehjemspladser følger ikke demografien

På den kommunale side har der været en lille stigning i plejehjemspladser, men udviklingen har ikke fulgt med stigningen i antallet af ældre over 65 år.

På landsplan er antallet af pladser pr. ældre over 65 år, faldet fra 38,1 til 37,0 i perioden 2020-2022. Det er en fortsættelse af tidligere års udvikling, hvor der i 2017 var der 40,2 pladser pr. ældre.

Sidst opdateret: 11/01/2024 - 09:12

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]