
I de kommende uger skriver forskellige kommuner om gode tiltag fra ældreområdet i deres egen kommune, som kan være med til at inspirere andre kommuner. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ny serie: Inspiration til dig fra andre kommuner
Lad andre kommuner lære af de bedste tiltag på ældreområdet. Det er formålet med NB-Ældres nye serie, hvor en række kommuner skriver om tiltag på ældreområdet, som har haft positiv effekt på en udfordring, de har haft.
Udgivet: 11/01/2024
På NB-Ældre vil vi gerne hjælpe kommunerne med at inspirere hinanden med gode tiltag. Der er ingen grund til, at alle skal opfinde den dybde tallerken. I stedet kan man lige så godt lade sig inspirere af andre, som allerede har opnået gode resultater med nogle tiltag.
Derfor har NB-Ældre spurgt en række kommuner, om de vil skrive om et af de bedste tiltag, som de har gjort på ældreområdet i deres kommune for at løse en udfordring. Tiltag som andre kommuner kan lade sig inspirere af.
I de kommende uger kan I læse de første inspirationshistorier. Men din kommune har helt sikkert også gjort et særligt godt tiltag, som du kan inspirere andre kommuner med. Skriv en mail til redaktør Rikke Gundersen på [email protected], så vi også kan høre om jeres bedste tiltag.
Sidst opdateret: 11/01/2024 - 10:23










































