Nogle kommuner frygter, at ældreloven kommer til at medføre, at de ikke kan udlicitere praktiske opgaver i ældreplejen.

Men ældreloven behøver ikke at medføre mindre udlicitering, siger ældreminister Mette Kierkgaard (M) i et interview med NB-Ældre.

“Det er et mål at forene den sammenhængende helhed i hjælpen, at styrke det frie valg og samtidig også, at der bliver mindre bureaukrati. Det kommer vi til at hegne ind. Det er de tre mål, vi navigerer imellem, og vi skal opfylde alle tre mål,” siger ministeren.

Mette Kierkgaard svarer dog ikke direkte på, hvorvidt udlicitering af praktisk hjælp stadig bliver muligt med den nye ældreloven. Det kommer øjensynligt an på, hvilken model der vælges.

“Vi har et hegnspæl om, at der skal være helhed og sammenhæng i plejen, og det er der forskellige modeller for, hvordan man vil kunne honorere, uagtet om man har en eller flere leverandører inde,” siger hun.

Udliciterer for at effektivisere

Thomas de Richelieu, direktør for blandt andet ældreområdet i Lolland Kommune, er en af dem, som er bekymret. Han har tidligere over for NB-Ældre forklaret bekymringen.

“En række af de opgaver, som ligger i praktisk hjælp for eksempel rengøring og tøjvask, dem udliciterer vi. Og madservice kommer fra et køkken, så det laver medarbejderne heller ikke noget af,” siger han.

Han forklarer, at problemet opstår, hvis den ældre med ældreloven i højere grad selv skal være med til at bestemme, hvilken hjælp de har brug for på dagen. Hvis de så ikke har behov for den hjælp, som den kommunale medarbejder kommer for at hjælpe med, men hellere vil have lidt hjælp til for eksempel rengøring, så er det et problem, hvis kommunen har udliciteret rengøringen.

“Alt det, der kan løses af andre, det bliver løst af andre. Det gør vi for at effektivisere, og udnytte de ressourcer vi har til at varetage det sundhedsfaglige og den personlige pleje. Det er jeg bekymret for, hvis man ikke kan fortsætte med at gøre det,” siger ældredirektøren.