Af Gitte Østergaard, adm. direktør i Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune

Hvad gør vi, når borgeren ikke længere kan få de nødvendige indsatser?

Det spørgsmål har et ekspertråd for fremtidens ældrepleje i Odense netop givet sit bud, da rådet i sidste uge fremlagde 38 anbefalinger til en bæredygtig ældrepleje af høj faglig kvalitet med tid til kerneopgaven for medarbejderne. Selvom anbefalingerne er afleveret til Odense Kommune, så har de relevans for ældreplejen i hele landet. For vi står i samme situation.

På landsplan kommer der til at mangle i omegnen af 15.-16.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i 2030. Det er KL og finansministeriet sådan set enige om. Derfor handler meget af den igangværende debat på ældreområdet naturligt om, hvordan vi kan få flere til at uddanne sig og flere til at arbejde mere.

Men vi bør i langt højere grad tale om, hvad vi gør, når vi ikke længere kan give syge og svækkede ældre de nødvendige indsatser. Ekspertrådet slår nemlig fast, at hvis vi ikke laver massive forandringer i ældreplejen, så er det den virkelighed, vi ender i. For uanset hvor meget vi gør for at gøre os lækre over for de unge generationer, så er der simpelthen ikke nok i den erhvervsaktive alder. Derfor skal vi gøre ikke bare noget andet, men meget anderledes.

Politikerne i Odense har taget hul på den samtale. Den begyndte med borgerdialoger i foråret. I efteråret nedsatte de ekspertrådet, som med baggrund i deres viden og de mange input fra borgerdialogerne fik til opgave at formulere en række anbefalinger til fremtidens ældrepleje i Odense.

De anbefalinger ligger klar nu. Det er jeg glad for, for de giver et solidt, fagligt afsæt for de nødvendige diskussioner – og ikke mindst handlinger. Det helt centrale budskab fra eksperterne er nemlig: ”der er brug for handling her og nu, hvis vi som samfund skal undgå en decideret nedsmeltning af ældreområdet i dets nuværende form.”

Prioriter de multisyge ældre

Vi ved, at andelen af multisyge ældre vil stige kraftigt, i takt med at andel af ældre over 80 år bliver større. Og vi ved, at multisyge ældre har brug for flere og mere specialiserede indsatser fra kommunen, i takt med at deres sygdomsbillede forværres. Men spørgsmålet er altså, hvad gør vi, når vi ikke længere bare kan ansætte flere medarbejdere til at hjælpe alle dem, der har brug for hjælp?

Ekspertrådets budskab er, at vi i kommunerne skal prioritere de multisyge ældre med behov for hjælp og pleje i hjemmet. Vi skal turde – i særdeleshed politikerne – at tage den helt nødvendige diskussion om, hvilke opgaver, fagpersonalet skal bruge tid på i fremtiden. Og hvilke opgaver, der helt skal bortfalde, eller som kan løses uden fagfaglighed for eksempel med teknologi eller af civilsamfundet.

Ekspertrådet fremlægger hele 38 anbefalinger fordelt på syv centrale temaer. Et af temaerne er velfærdsteknologi. Hold op, vi har talt om velfærdsteknologi længe. Men ingen kommuner er gået all in. Det skaber støj og kræver ressourcer, så vi fedtspiller lidt og venter på, at nogen andre gør noget. Her er budskabet fra ekspertrådet: Kom i gang. Borgerne er også klar. Det viste vores borgerdialoger. De er sådan set mere modige, end vi er i kommunerne.

Christiansborg skal på banen

Et andet tema er civilsamfundet. Her lyder en af anbefalingerne, at vi skal bede borgerne om at hjælpe os med at fremtidssikre ældreområdet. Diskussionen om, hvorvidt frivillige og uformelle omsorgsgivere må overtage det faglige arbejde, skal skrottes. For det kommer de til, lyder det fra ekspertrådet.

Det relevante spørgsmål er, hvilke opgaver er fagligt forsvarligt at overdrage? Kunne man forestille sig en situation, hvor man spørger den ældre: Har du en ægtefælle eller nabo, der kan hjælpe dig med at dryppe øjne, så det ikke behøver at være en fagperson? Den dialog bliver vi nødt til at have med hinanden. Ligesom vi skal tale om, hvordan vi så kan oplære de uformelle omsorgsgivere.

Og så peger ekspertrådet altså på behovet for, at vi tager en dialog om, hvilke indsatser, der fremadrettet eventuelt ikke skal være en del af det offentlige tilbud. Den dialog skal Christiansborg simpelthen tage teten på. Ikke fordi vi skal spare penge, men fordi fagpersonalet skal kunne levere de nødvendige, sundhedsfaglige indsatser til de multisyge ældre.

Jeg ser frem til, at politikerne og forvaltningen i Odense skal arbejde videre med anbefalingerne – og jeg håber, vi både i Odense og på landsplan finder modet til at tage de mange nødvendige skridt for at forandre ældreområdet, så vi i kommunerne også i fremtiden kan være stolte af den hjælp, vi leverer til de multisyge ældre, der ikke kan klare sig selv.

Anbefalingerne kan læses på www.odense.dk/fremtidenspleje