Nu har de eksisteret i lidt over et år, men i flere sundhedsklynger oplever de stadig ikke den store succes.

Sådan lyder det fra flere ældredirektører, som NB-Ældre har talt med. En af dem er Dorte Saabye, direktør for blandt andet ældre og sundhed i Solrød Kommune.

“Jeg tror ikke helt på konceptet. Det går langsomt. Det er et nyt bureaukrati, der er trukket ned over os,” siger Dorte Saabye.

I juli sidste år trådte loven om sundhedsklyngernes etablering i kraft. Formålet med sundhedsklyngerne er overordnet at sikre en bedre sammenhæng i behandlingen af blandt andet ældre patienter på tværs af kommuner, regioner og praktiserende læger. Både kvalitet og forebyggelse skal styrkes. Et formål man gennem de seneste mange år har forsøgt at forbedre.

“Jeg synes, at klyngerne har medført flere møder samlet set, end vi har brug for. Uden det har givet noget ekstra,” siger Dorte Saabye, som er med i klyngen under Sjællands Universitetshospital i Region Sjælland.

Hun henviser til de mange lag, som klyngesamarbejdet er bygget op omkring. Overordnet er der sundhedssamarbejdsudvalget for hele regionen. Dernæst et politisk lag med borgmestrene, et fagligt strategisk niveau, hvor direktører er repræsenteret, og endelig et operationelt niveau, hvor ældre- og sundhedschefer er repræsenteret.

“Når der er skabt de her borgmestrelag, er det fordi, man har tænkt, at det ligesom vil ‘do the trick’. Så fik man ansvarliggjort det politiske niveau i kommunerne. Men borgmestrene er ikke nødvendigvis typisk dem, der sidder med sundhedsopgaverne,” siger hun.

Et tungt system

Stella Hansen, direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Helsingør Kommune, sidder med i Nordklyngen i Region Hovedstaden. Hun oplever ikke, at klyngesamarbejdet har gjort den store forskel på ældreområdet. Men der er blevet et skarpere fokus på børn og unge samt mennesker med psykiske lidelser.

“For os mærker vi ikke så stor en forskel på ældreområdet endnu. Jeg synes hele tiden, at vi har haft et kraftigt fokus på samarbejdet mellem hospital, kommune og almen praksis i forhold til ældre. Og de nordsjællandske borgmestre har mødtes gennem flere år om hospitalssamarbejdet,” siger hun, og pointerer også langsommeligheden i systemet.

“Det er et tungt system især i de klynger, hvor man er mange kommuner sammen. Jeg vil anbefale, at man, når Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger foreligger, prøver at gøre noget, som ikke bliver for tungt i for mange lag. I Region Hovedstaden har vi for eksempel klynger med otte og elleve kommuner, det er mange kommuner at samarbejde,” siger hun.

Sisse Marie Welling, fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Kommunernes Landsforening, pointerer, at klyngernes succes er meget forskellig.

“Jeg tror, der har været meget stor forskel på, hvor hjerteligt aktørerne rundt omkring i landet har taget imod klyngerne,” siger Sisse Marie Welling, som også er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

Kommunerne har fået indflydelse

I Klynge Lillebælt i Region Syddanmark, hvor der kun er fire kommuner, oplever Mette Heidemann, direktør for Beskæftigelse og Velfærd i Fredericia Kommune, at klyngerne har gjort en forskel.

“Den største forskel, som jeg tænker klyngerne har gjort, er, at det bliver mere relevant, fordi det er mere nært” siger hun og fortsætter:

“Vi kan drøfte problematikker, der vedrører Fredericia, Kolding, Vejle og Middelfart. Der er nogle ting, der måske præger de fire kommuner, som er anderledes, end hvis det handlede om Odense eller Esbjerg, som er store kommuner eller for eksempel Fanø, Langeland og Ærø, som er meget små kommuner,” siger hun.

Det tidligere samarbejde var i høj grad præget af regionernes dagsordener, men nu er kommunerne også med til at sætte dagsordenen i samarbejdet, fremhæver hun. For eksempel har borgmestrene fra Vejle, Fredericia og Kolding kommuner sagt ok til at bruge nogle af deres sundhedsklyngemidler til at finansiere et projekt i Middelfart.

“Det er klyngens fortjeneste. Borgmesteren i Fredericia er ikke forpligtet til at bruge sine klyngemidler i Middelfart, men det har han valgt at gøre, fordi tanken er, at de så kommer med nogle erfaringer, som vi andre kan bruge på et senere tidspunkt. Så de løber foran, og så investerer vi i, at de løber forrest,” siger hun.

Politisk lag booster samarbejdet

Også i Midtklyngen i Region Midtjylland, som består af Skive, Silkeborg og Viborg kommuner, oplever Mette Andreassen, direktør i Social, Sundhed og Omsorg i Viborg Kommune, en gevinst af det politiske lag.

“Det giver endnu større politisk bevågenhed, at der er kommet den politiske overbygning. Det er positivt. Og det betyder også, er min oplevelse, at ting sker hurtigere. Man er ambitiøs og fokuseret på, at der kommer noget ud af det,” siger hun.

På det første møde i den politiske klynge udpegede de helt konkrete temaer til, hvad der skal fokus på. Det handlede dels om forebyggelse og indlæggelser blandt borgere med flere kroniske sygdomme. På det andet møde godkendte de iværksættelsen af fire konkrete initiativer. Og på deres tredje møde fik de en foreløbig status på, hvordan projekterne er kommet i gang, fortæller Mette Andreassen.

“Der er ingen tvivl om, at den politiske overbygning har været med til at booste samarbejdet,” siger hun.