Kommunerne kan ikke levere den velfærd, som borgerne efterspørger. Det skaber mistillid mellem borgerne og systemet.

Hele to ud af tre velfærdschefer mener, at velfærdssamfundet befinder sig i en decideret krise. Det viser en ny undersøgelse foretaget i et samarbejde mellem Kommunale Velfærdschefer og Tænketanken Mandag Morgen op til Velfærdschefernes årsmøde.

"Krisen består i, at borgerne bare vil have mere og mere. Vi får flere og flere borgere, og der bliver lagt flere opgaver ud i kommunerne," siger Rikke Terslev Bengtson, der er afdelingschef for ældre, sundhed og socialområdet i Albertslund Kommune.

Rikke Terslev Bengtson er en af de chefer på ældreområdet, der har svaret "delvis enig" på spørgsmålet om, hvorvidt de mener, at velfærdssamfundet er i krise.

Der er ikke kun mangel på penge, men også mangel på arbejdskraft, der er en udfordring i mange kommuner. Det er især den sidste del, der bliver et problem, fordi det bliver umuligt at honorere borgernes behov og forventninger i fremtiden, fordi man ikke kan rekruttere tilstrækkeligt med medarbejdere, mener flere chefer på ældreområdet, som NB-Ældre taler med til årsmødet.

"Krisen er jo, at vi bliver nødt til at have nogle flere hænder til at hjælpe os, for vi får jo ikke de faglærte hænder, vi har brug for. Der er ikke nok medarbejdere at rekruttere fra," konstaterer Eva Borg, der er centerchef for voksne og sundhed i Ballerup Kommune.

Christiansborg vil ikke stå på mål for hårde prioriteringer i velfærden

Udfordringerne i ældreplejen handler også om, at politikere på Christiansborg er for dårlige til at stå på mål for upopulære beslutninger, mener formanden for de Kommunale Velfærdschefer Jakob Bigum Lundberg, der også er direktør for bl.a. sundhed og ældre i Næstved Kommune.

"Når Christiansborg vælger ikke at sende flere penge, end de gør, så skal de til gengæld stå bag kommunerne, når vi er nødt til at skære ned," siger Jakob Bigum Lundberg i en pressemeddelelse.

De Kommunale Velfærdschefer er ikke de eneste, der er kommet med den kritik. I årevis har KL (Kommunernes Landsforening) fået skrevet ind i økonomiaftalerne, at der kræves prioriteringer i kommunerne.

"Regeringen og KL er enige om at etablere et flerårigt samarbejdsprogram, der har til formål at understøtte kommunernes arbejde med at udvikle velfærdsområderne inden for de økonomiske rammer og styrke det lokalpolitiske råderum. Samarbejdsprogrammet skal tilvejebringe konkrete og ambitiøse løsningsforslag på de udfordringer, der opleves i kommunerne og bidrage til at understøtte kommunernes lokale indsatser og prioriteringer," står der eksempelvis i økonomiaftalen for 2024.

Tilliden brydes, hvis landspolitikerne ikke bakker kommunerne op

KL har i forhandlinger om de seneste års økonomiaftaler også lagt vægt på, at regeringen faktisk skal støtte op om de prioriteringer. Det skyldes, at en række fagministre har haft svært ved at stå på mål for de stramme økonomiaftaler, hvor for eksempel det specialiserede socialområde ikke har fået dækning for de stigende udgifter.

Kommunerne vil i kraft af KL derfor have, at der skal være en sammenhæng mellem det, som Christiansborg siger, og det borgerne oplever i den anden ende. Den kritik tager de Kommunale Velfærdschefer nu op.

"Det fjerner jo tilliden til vores velfærdssamfund, når landspolitikerne siger, at Danmark som stat har masser af penge, samtidig med, at de systematisk underfinansierer os og så bagefter kritiserer de kommunale nedskæringer. Det hænger ikke sammen," siger Jakob Bigum Lundberg.

Det betyder i sidste ende, at det er sosu'en eller fagcheferne i kommunerne, der skal stå og forklare borgerne, at der ikke er råd til eller mulighed for at få den velfærd, de forventer.

"Det der fylder rigtig meget hos os, det er borgernes rettighedstænkning. Det er ikke kun den ældre men også de pårørende. Rettighederne er for eksempel at tænke 'hvad skal vi have' og ikke 'hvad vi selv kan være med til at løse,' siger Eva Borg. "Vi prøver at involvere de pårørende og borgerne i, hvad de selv skal være med til at løse."

Rikke Terslev Bengtson er bekymret, når hun hører ældreminister Mette Kierkgaard (M) sige fra talerstolen, at der skal laves helhedspleje, det vil nemlig øge forventningspresset fra borgerne og kræve langt flere ansatte.

"Jeg kan høre hende tale om tøjvask, rengøring og praktisk hjælp sammen med personlig pleje. Det er jo bare at øge antallet af medarbejderne, som vi skal have ansat. Det er ikke en mulighed ude i vores rekrutteringsindsats," siger Rikke Terslev Bengtson. "Vi har jo behov for at vide, hvad vi skal have af ydelser i velfærdssamfundet. Hvornår skal borgeren klare sig selv? Hvornår skal vi hjælpe hinanden som en del af det at være en del af en familie?"

Der har i alt været 154 medlemmer hos de Kommunale Velfærdschefer, der har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, som blev foretaget i august og september 2023. Ud af dem er det cirka halvdelen, der er direktører, en fjerdedel er fagchefer og en fjerdedel forvaltningschefer.