Forebyggende hjemmebesøg hos ældre skal gøre borgerne mere selvhjulpne. Men trods det gode formål er der stor forskel på, hvor stor en andel af de ældre, som modtager hjemmebesøg i de enkelte kommuner.

Det viser en analyse, som NB-Ældre har lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

I nogle kommuner var det knap to ud af fem af de 75-årige, som modtog forebyggende hjemmebesøg i 2022. Det gælder Solrød, Vallensbæk og Kerteminde. I andre kommuner er det under en procent. Det gælder bl.a. kommunerne Allerød, Læsø, Holstebro og Skanderborg.

I Holstebro Kommune var der således kun to 75-årige, som modtog hjemmebesøg sidste år.

"På baggrund af en politisk beslutning omprioriterede vi i 2017 på sundhedsfremme- og forebyggelsesområdet, og det fik som ventet en følge i form af færre forebyggende hjemmebesøg – også for de 75- årige. Jeg tror, at vi dermed misser nogle af de 75 årige, som kan have behov for den vejledning, vi tilbyder i besøget,” siger Winnie Munk, centerleder i sundhedsfremme og forebyggelse i Holstebro Kommune.

Kommunerne er forpligtede til at give de 75-årige mulighed for et forebyggende hjemmebesøg, men disse kan også afholdes som fælles arrangementer. Hvis kommunerne ikke prioriterer opgaven, kan det i sidste ende blive dyrere for kommunen, fordi de ældres skavanker ikke opdages i tide. Dermed kan de ende med at have brug for hjemmehjælp eller sygepleje tidligere end ellers.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Undgår effektive datobreve

Sundhedsstyrelsen har netop udgivet en evaluering af de forebyggende hjemmebesøg, hvor de bl.a. har set på, hvordan borgerne inviteres og motiveres til at modtage besøg. Og den viser, at nogle kommuner forsøger at undgå, at de ældre ønsker hjemmebesøg, fordi kommunen er presset på ressourcer.

Evalueringen viser, at: “den mest effektive måde at sikre størst mulig tilslutning til forebyggende hjemmebesøg er at sende en invitation til den ældre borger med konkret dato for besøg (et såkaldt datobrev),” står der i rapporten, som bl.a. bygger på en række interview med ledere og medarbejdere.

“Der er ledere og forebyggelseskonsulenter, der kan berette, hvordan de i øjeblikket af ressourcehensyn ikke anvender datobreve, til trods for viden om den gode effekt,” står der i evalueringen.

En leder udtrykker sammenhængen med ressourcer på følgende måde: ”Jeg mangler lige nu en masse timer pga. sygemelding hos medarbejder og det eneste håndtag, jeg kan skrue på, er at lave flere breve uden at sætte dato.”

Kun 43 procent af kommunerne sender datobreve ud til de 75-årige, viser evalueringen, som også bygger på en spørgeskemaundersøgelse til kommunerne. Og netop det kan være med til at forklare de store forskelle på de ældres tilslutning mellem kommunerne, står der i rapporten.

Færre hjemmebesøg på landsplan

Andelen af de 75-årige, som modtager hjemmebesøg, er faldet gennem de seneste år. I 2019 modtog 21 procent af de 75-årige hjemmebesøg, mens det sidste år kun var 12 procent, viser NB-Ældres beregninger.

Den lavere tilslutning til hjemmebesøgene kan hænge sammen med, at flere 75-årige borgere i dag har det bedre end for nogle år tilbage, står der i evalueringen. Men det kan ligesom forskellen mellem kommunerne også skyldes, at kommunerne er presset på ressourcer.

I Holstebro Kommune var det netop også en ændring tilbage i 2017 om at gå fra datobreve til såkaldte passive breve uden en dato, som fik besøgstallene til at falde.

“Vi ville gerne kunne sende aktive breve ud til alle de 75-årige, men det er der ikke mulighed for at prioritere lige nu,” siger Winnie Munk.

“Vi har eksperimenteret med åbent hus arrangementer for at se, om vi kunne nå den målgruppe af en anden vej. Og de har været velbesøgte,” siger Winnie Munk, men pointerer, at det meget vel kan være de ressourcestærke, som kommer.

I Skanderborg Kommune, som også har meget få hjemmebesøg hos de 75-årige handler det også om prioritering.

“Hvert år laver vi et fælles kommunalt arrangement for de 75-årige, hvor vi informerer dem om tilbud til de ældre. Vi synes, vi når ud til målgruppen fint på den måde,” siger Lone Rasmussen, direktør for bl.a. ældreområdet i Skanderborg Kommune.