Af Mette Olander, direktør for Social, Job og Sundhed i Roskilde Kommune

På baggrund af en klar fornemmelse af, at de nuværende både kommunale og statslige tilsyn ikke medvirker til at få kvalitet integreret i det daglige arbejde i ældreplejen, har Roskilde kommune udviklet en ny tilsynsmodel.

Der har været tre ambitioner forbundet med udviklingen af en ny tilsynsmodel i Roskilde kommune. Den første er at etablere en kvalitetsorganisation i Roskilde, der er integreret i det daglige arbejde i ældreplejen og med spor ind i det nære sundhedsvæsen. En kvalitetsorganisation, der anvender kontrol som en tillidsbaseret styring til de faglige miljøer og ad den vej understøtter det daglige arbejde med kvalitet i ældreplejen.

Den anden ambition er et stærkt fokus på en transparent ældrepleje, der i videst muligt omfang samskaber med borgere og civilsamfund om kvaliteten. Og til sidst er det et håb, at modellen kan bidrage som et konstruktivt og håndgribeligt bidrag til diskussionen om metoderne, der anvendes til at opretholde kontrol med kommunernes ældrepleje.

Manglende forbindelse mellem tilsyn og hverdag

Der er i dag mange forskellige tilsyn på ældreområdet. Tilsyn som varetages af forskellige myndigheder fra forskellige sektorer med forskellige fagligheder og styringslogikker. Tilsynene har hvert deres fokus, og der mangler blik for samspil, dynamikker og koordinering mellem den samlede række af tilsyn.

Den manglende helhedsorientering medfører risiko for alvorlige mangler i kontrollen og skubber kompleksitet ud til ledere og medarbejdere i yderste led. Det svækker tillid, medarbejdermotivation og muligheden for organisatorisk læring.

Tilsyn opleves i mange tilfælde ikke som en positiv integreret mulighed for forbedring og læring i ældreplejen af ledere og medarbejdere, fordi magtdistancen mellem tilsyn og drift er stor.

I værste fald efterlader tilsyn manglende motivation og frygt. På den måde synker tilsynet ikke ind i driftens hjertekule og kernedrift, og kvalitet bliver et punktvist nedslag i stedet for en integreret del af ældreplejens daglige arbejde og medarbejdernes faglighed.

Kontrol kan understøtte fagprofessionelle værdier

Det handler ikke om, at der ikke skal være kontrol med kommunernes kvalitet i ældreplejen. Kontrol kan opleves som understøttende for fagprofessionelle værdier og som noget, der bidrager konstruktivt til opgaveløsningen samt forstærker tillid og medarbejdermotivation.

En nær og uformel styringsrelation, styringsdialog og involvering i kontrollen bidrager positivt til at styrke organisatorisk læring. Det er således afgørende, hvordan en kontrol som tilsyn udformes, bruges og giver plads til indflydelse, meningsdannelse og internalisering af kontrol på den lokale arbejdsplads. (Øllgård Bentzen og Olander 2021)

Et helhedsorienteret tilsyn der bygger på tillid, dialog og læring

På den baggrund efterlyses et mere samlet og helhedsorienteret tilsyn, der koordinerer de mange styringslogikker, og fremmer løbende læring og kvalitetsforbedring – herunder en samlet kvalitetsmodel for kommunerne og det nære sundhedsvæsen.

Der er brug for en tilsynsmodel på ældreområdet, der bygger på tillid, dialog og læring. Tillid til at borgere, der har brug for kommunal pleje og omsorg, bliver mødt med kærlig omsorg og høj faglighed af motiverede medarbejdere under de rigtige rammer.

Dialog mellem de mange forskellige aktører, der tilsammen udøver og modtager ældrepleje, og sammen med et interesseret lokalsamfund sætter standarden for de forventninger, man sammen kan have til en ordentlig ældrepleje. Og læring, fordi det er en forudsætning for, at kvaliteten udvikler sig fremad i en hverdag, der er præget af kompleksitet, daglige prioriteringer og risiko for at begå fejl.

Roskilde modellen- samskabt tilsyn

Der er meget i litteraturen, der tyder på, at en transparent ældrepleje med nære relationer til lokalsamfundet, hvor man sammen monitorerer og udvikler kvaliteten, har de bedste resultater, når vi taler om høj kvalitet i ældreplejen.

Herudover er der er brug for en langt tidligere og meget mere gennemgribende dialog med frontlinjemedarbejdere og ledere, og også borgere og brugere, når styring skal designes, revideres eller afvikles (Øllgård Bentzen 2020)

Derfor har Roskilde Kommune sammen med borgere, pårørende, fagprofessionelle, Ældrerådet og aktører fra civilsamfundet udviklet og afprøvet en ny tilsynsmodel for det kommunale tilsyn i ældreplejen med Samskabt Styring som omdrejningspunktet.

Vi har sammen med alle interessenter udviklet en model for et nyt tilsyn, der på alle relevante parametre rammesætter, hvordan kvalitet skal manifestere sig i ældreplejen.

I modellen er tilsynet tilrettelagt, så det understøtter borgerens oplevelse og de fagprofessionelle værdier, bidrager konstruktivt til opgaveløsningen og skaber sammenhæng til det løbende kvalitetsarbejde i organisationen.

I det nye tilsyn involveres alle relevante parter i den nære styringsdialog på plejecentrene og i hjemmeplejen, hvor kvalitet vurderes, prioriteres og udvikles, og skaber derigennem et fælles blik på situationen og et bredere ejerskab for styringsløsninger. Dette sker igennem lokale kvalitetsråd, der består af borgere, pårørende, medarbejdere, ledere, ældreråds-repræsentanter, og repræsentanter for civilsamfundet.

Rådene uddannes i forbedringsmodellen af Dansk Selskab For Patientsikkerhed og arbejder systematisk med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling lokalt på plejecentre og i hjemmeplejen. Endelig er det nye tilsyn helhedsorienteret og indfanger kompleksiteten og de daglige prioriteringer ved at gå helt tæt på praksis. Det skaber tillid, dialog og mere bæredygtige løsninger.

Afprøvning og udvikling med flere kommuner

Der er behov for, at kommunerne får en samlet kvalitetsmodel, vi kan anvende og vidensudveksle omkring, der baserer sig på samme sprog og værdier og faglige indsatser.

I sin tid besluttede man, at Den Danske Kvalitetsmodel skulle aflives og dermed ikke implementeres i kommunerne. Det efterlod i min optik kommunerne i et vakuum uden retning, og kvalitetsarbejdet blev aldrig et fælles ståsted for alle kommuner.

I sikre hænder er et godt eksempel på, hvordan vi kan arbejde sammen om at udvikle kvaliteten i kommunerne, og forholde os til en fællesnævner i det daglige arbejde.

Roskilde-modellen er blevet evalueret af VIVE, og rapporten udkommer efter planen til januar.