Hjemmehjælpmodtagernes tilfredshed. Det er det parametre, som 13 eksperter vægter højeste, når NB-Ældre kårer Danmarks bedste kommune på ældreområdet til efteråret.

Ekspertpanelet består af tre forskere på ældreområdet og ti topledere i kommunerne. De har været med til udvikle de 18 indikatorer, som danner grundlag for kåringen. Og derudover har de vægtet indikatorerne. Vægtningen har væsentlig betydning for, hvem der bliver Danmarks bedste kommune på ældreområdet.

Indikatoren for andelen af hjemmehjælpsmodtagere, der er tilfredse eller meget tilfredse samlet set med den hjælp de får, er ny i forhold til sidste års analyse. Den stryger således ind som det vigtigste parametre, når ekspertpanelet skal vurdere, hvor stor betydning af 18 parametre skal have hver især. Hjemmehjælpmodtagernes tilfredshed tæller således 10,6 procent i den samlede vægtning.

Dernæst følger sygefraværet pr. sosumedarbejder med ni procent. Også sygefraværet blandt sygeplejersker, andel ikke uddannet sosu-personale og andel genindlæggelser for plejehjemsbeboere er blandt de fem parametre, som eksperterne samlet set har vægtet højest.

Disse vægter lavest

I den modsatte ende er det betaling for udbragt mad og andel hjemmehjælpsmodtagere, der skifter leverandør, som vægter lavest med 2,6 procent hver.

Dernæst følger betaling for forplejning i plejebolig med 2,9 procent.

Med i den laveste top fem er også antal valgmuligheder af leverandører til hjemmehjælp og andel sosu'er på fuldtid.

Forskel mellem forskerne og kommunale ledere

De 13 eksperter er blevet bedt om at vægte de 18 indikatorer, så den enkelte eksperts vægtning samlet giver 100 procent.

Derefter er gennemsnittet for henholdsvis forskernes og de kommunale lederes vægtning for hvert parametre beregnet. I den samlede vægt for hver indikator i analysen tæller henholdsvis de kommunale lederes og forskernes gennemsnitslige vægtning ligeligt med 50 procent hver.

På otte af de 18 parametre er der minimal forskel på forskernes og de kommunale lederes vægtning, under et procentpoint forskel. Og på to af parametrene er der over tre procentpoints forskel.

Det gælder andel uddannet personale i ældreplejen, der årligt skifter arbejdsplads, som de kommunale ledere har vægtet med 7,6 procent, hvilket er 3,6 procentpoint højere end forskerne.

Det andet parametre med stor forskel på de to gruppers vægtning er andel hjemmehjælpsmodtagere, der er tilfredse eller meget tilfredse samlet set med den hjælp de får. Det har forskerne vægtet til 13 procent, hvilket er 4,8 procentpoint højere end de kommunale ledere.