Danmarks nye regering ser ud til at have forstået, at vi har et problem på ældreområdet. Løsningspaletten er den samme som blev præsenteret i ældre- og sundhedsreformen, der er bare kommet ekstra tryk på speederen i det nye regeringsgrundlag.

Sådan lyder det fra Pia Kürstein Kjellberg, projektchef ved Vive.

"Ud fra mit perspektiv er det positivt, at der fortsat er fokus på ældreområdet. Vi står jo i den situation, at vi mangler de her berømmelige 23.800 sosu'ere i 2035. Så hvis der ikke havde været fokus på de ældre, havde det været en udfordring." siger hun.

Tirsdag eftermiddag blev regeringsgrundlaget fremlagt. Og hvis man troede, at regeringen ville glemme de ældre eller ændre kurs i forhold til ældreområdet, kan man tro om igen. Den nye regering har fortsat fokus på de ældre, og det er langt hen ad vejen også de samme virkemidler, der bringes i spil, herunder for eksempel velfærdsteknologi, lokalplejehjem, integration af sygepleje i helhedsplejen, bofællesskaber, netværk og civilsamfund.

Men hvor lokalplejehjem har været frivilligt, lægger regeringen nu op til, at kommunerne – med undtagelse af de små ø-kommuner – som minimum har enten et friplejehjem eller lokalplejehjem. Det sker med henblik på at sikre, at borgerne har et frit valg.

"Det gik åbenbart ikke hurtigt nok af frivillighedens vej," siger Pia Kürstein Kjellberg.

Hun forklarer, at bestemmelsen, om at der skal være lokalplejehjem eller friplejehjem i alle kommuner, beror på idéen om at give borgerne frit valg mellem forskellige typer af plejehjem og lade markedsdynamikkerne bidrage til at skabe bedre kvalitet i opgaveløsningen.

Idéen er velkendt og ligger i tråd fritvalgslogikken på hjemmeplejeområdet, men projektchefen har ikke en holdning til, om det skal være frivilligt eller et krav for kommunerne.

Risiko for tomme pladser og ny ulighed

Det har Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet, til gengæld. Han kan ikke få øje på den store gevinst. Tværtimod. Han mener, at der ligefrem er en risiko for, at de kommunale plejehjem vil få svært ved at fylde pladserne ud, såfremt der overhovedet er borgere, som vælger et friplejehjem – og det er ikke en selvfølge.

"Det vil være få kommuner, hvor der er så mange ældre, at der er nogen, som har lyst til at etablere et friplejehjem, fordi de kan ikke være sikre på, at de får borgere til at fylde stedet op," siger Bent Greve.

Han peger desuden på, at der vil opstå "en masse" diskussioner om, hvordan friplejehjem skal styres, ledes – og hvad betalingen skal være for at have borgere.

"Det kan godt være, at det giver et større frit valg for nogle ældre, men det kan altså også blive en økonomisk udgift for kommunerne, hvis borgerne vælger noget andet, end det man har i øjeblikket."

Anderledes ser det ifølge Bent Greve ud, hvis kommunerne vælger at omlægge et eksisterende plejehjem til et lokalplejehjem. Så risikerer man ikke for få borgere på de andre plejehjem, da den samme mængde pladser er til rådighed.

Til gengæld giver det mulighed for at tilbyde tilkøbsydelser – og det er en diskussion med plusser og minusser, forklarer han. For på den ene side kan borgere, der har penge, få nogle flere ydelser, mens andre ikke kan.

"Det skaber en ny ulighed i adgangen til ældreomsorg i det danske system, fordi det vil ikke være alle ældre, der har penge til at købe ekstra typer af ydelser."

Samlet set mener Bent Greve, at kravet om enten fri- eller lokalplejehjem ikke nødvendigvis bidrager så meget til ældreomsorgen. Samtidig er de fleste borgere – ifølge ham – grundlæggende tilfredse med, at man i forvejen har et frit valg på tværs af landets kommunegrænser.

Milliarder af djævle

I regeringsgrundlaget fremgår det samtidig eksplicit, at regeringen – i samarbejde med faglige organisationer og kommuner – vil fremlægge en langsigtet rekrutteringsplan med det mål at styrke fastholdelsen, forbedre rekrutteringen og øge kompetenceniveauet via uddannelse og opkvalificering.

Det er noget, som flere ældrechefer og -direktører har efterlyst. Og selv om det kun er tiden, der vil vise, hvad rekrutteringsplanen mere konkret kommer til at bestå af, kvitterer Pia Kürstein Kjellberg for, at det fremgår af regeringsgrundlaget.

"Det er positivt, at de skriver det. Selvfølgelig er der milliarder af djævle i konkret udmøntning, men det er da et sted at starte: at sige, det er noget, vi kommer til at sætte fokus på. Vi har læst, at der kommer til at mangle de her 23.800 sosu’er. Vi har forstået problemet, og nu prøver vi at løse det med velkendte virkemidler, men med lidt mere tryk på speederen."

Bent Greve er på samme linje. Han mener, det er meget fornuftigt, at det fremgår af regeringsgrundlaget:

"Der er i øjeblikket mange inden for det her område, som ikke har en faglig kompetencegivende uddannelse. Mange, der leverer ydelsen, kan sagtens lave en god ydelse, men det lægger altid en ekstra belastning på de fagprofessionelle, at de hele tiden skal uddanne, oplære eller hjælpe dem," siger han.

Han fremhæver desuden, at det ikke nødvendigvis er lønnen, der er afgørende. Det kan også handle om den tid, medarbejderen har til at levere ydelsen, ligesom at der kan være noget i forhold til at begrænse weekend- og natarbejde – også selv om det kan være vanskeligt inden for ældreområdet.

"Det handler om flere faktorer. Men jeg tror faktisk, at faste teams på nogle områder kan gøre rekrutteringen lettere," siger han.