Et toårigt forskningsprojekt i København viser, at beboerdrevne madklubber på plejehjem forebygger ensomhed. Nu er erfaringerne samlet i en håndbog, der skal inspirere plejehjem over hele landet til at gøre det samme.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning.

Håndbogen er resultatet af forskningsprojektet Vores Madklub, et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole og Københavns Kommune, hvor beboerdrevne madklubber på to plejehjem er blevet fulgt tæt.

"Det gør noget ved følelsen af ensomhed – også den mere stille, eksistentielle ensomhed, som vi ellers har svært ved at nå. Hvis vi kan skabe de rigtige rammer, så er der masser af virkelyst, engagement og livskraft i plejehjemsbeboere. Vi skal bruge disse erfaringer, når vi udvikler hverdagen på plejehjemmene fremover," siger sundheds- og omsorgsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) i pressemeddelelsen.

Håndbogen udkommer i en periode, hvor måltidet på plejehjem har stor opmærksomhed. Dårlig ernæring blandt ældre koster ifølge rapporten 'Samfundsøkonomiske konsekvenser af underernæring i Danmark' samfundet 14,5 milliarder kroner årligt. Senest har Københavns Professionshøjskole udgivet en rapport, som peger på, at måltidet er en af ældreplejens mest undervurderede rehabiliteringssituationer.

Tro på egne evner

På landsplan føler omtrent hver sjette ældre over 85 år sig ensom, og mere end halvdelen af det social- og sundhedsfaglige personale på plejehjem møder dagligt ensomme beboere, ifølge Københavns Kommune. Det kan madklubber forebygge.

Forskningsprojektet viser, at det tværfaglige samarbejde mellem plejepersonale, terapeuter og køkkenfaglige er afgørende for, at madklubberne lykkes. Mindst lige så vigtigt er det beboerdrevne element.

"Det, der har slået os mest, er, hvor meget det beboerdrevne betyder. Når beboerne selv bestemmer menuen, fordeler opgaverne og er værter for hinanden, vokser glæden, modet og lysten til at være med. De bliver ikke bare mindre ensomme – de får også mere tro på deres egne evner. Men det kræver, at medarbejderne er fagligt klædt på til at facilitere madklubberne bl.a. ved i højere grad at støtte beboerne og deres initiativer," siger Lise Justesen, lektor og ph.d. på Københavns Professionshøjskole, i pressemeddelelsen.

Håndbogen bygger desuden på erfaringer fra 63 madklubforløb på Københavns Kommunes plejehjem siden 2021.

Politikerne på rådhuset i København har besluttet at sætte varige midler af til madklubber fra næste år, så byens plejehjem også fremover kan etablere madklubber, men beløbet er ikke oplyst.