Partierne er enige om én ting: Der findes ikke én enkel løsning på udfordringen. Men deres bud på, hvad der skal til for at skaffe flere hænder til et område, der allerede mangler medarbejdere, er forskellige.

Ifølge Finansministeriets fremskrivninger vil der mangle 23.800 ansatte i ældreplejen i 2035. Teknologi og bedre vilkår for både medarbejdere og borgere går igen i flere af svarene.

NB-Ældre har spurgt partierne, hvad de konkret vil gøre for at løse rekrutteringskrisen. Flere har valgt at svare skriftligt.

Seks partier er vendt tilbage inden deadline. Her er deres svar.

Radikale Venstre (B): International arbejdskraft og seniorordninger

Skrifligt svar fra beskæftigelsesordfører Samira Nawa og næstformand i folketingsgruppen:

"Vores ældre har fortjent omsorgsfuld og velfungerende pleje. Det kræver flere veluddannede og engagerede medarbejdere i takt med, at der kommer flere ældre. Derfor går det ikke, at nogen partier foreslår at sende store dele af de nuværende omsorgsmedarbejdere ud af landet, fordi de har en særlig religion eller er født uden for Danmark. Radikale Venstre har en plan for at sikre flere medarbejdere til ældreplejen. Det går vi til valg på, og det er et krav for os, at den næste regering øger antallet af medarbejdere i Danmark i stedet for at sænke det."

"Vi vil åbne op for flere udenlandske medarbejdere til at hjælpe de steder, hvor der ikke er danskere nok – fx i ældreplejen. Udlændinge er allerede i dag en bærende søjle i ældreplejen og de fleste ældre er glade for dem. Når vi inviterer flere udlændinge ind på vores arbejdsmarked, er det vigtigste for os, at de vil løfte opgaverne og give de ældre reel omsorg – ikke hvor de er født. Derfor er vi som nævnt imod de partier, som ønsker at begrænse eller ligefrem hjemsende mange af medarbejderne i ældreplejen, alene på grund af deres religion eller ophav. Derudover har vi forslået at gøre folkepensionen mere fleksibel, så ældre sosu’er og sygeplejersker kan få økonomi til at gå lidt ned i tid. Det kan give dem et bedre seniorarbejdsliv og overskud til at blive i ældreplejen helt til pensionsalderen – og måske endnu længere. Det løfter også antallet af medarbejdere."

"Det er vigtigt for Radikale Venstre, at der sættes ind mod stress og mistrivsel på hele arbejdsmarkedet – ikke mindst i ældreplejen. Så færre bliver syge og må skifte job. Og så flere har gode arbejdsliv. Derfor har vi netop forslået at give alle mulighed for at gå ned i tid de sidste år inden pensionsalderen. Så man kan skabe sig et mere roligt arbejdsliv, når man er sidst i 60’erne. Det mener vi også skal være en mulighed, for de medarbejdere, som brugte tid i deres ungdom til at uddanne sig, og som derfor er udelukket fra den såkaldte "Arne"-pension."

Det Konservative Folkeparti (C): Teknologi og international arbejdskraft

Skrifligt svar fra partiet:

"Rekrutteringskrisen i ældreplejen er så omfattende, at der ikke findes én enkel løsning. Der skal arbejdes på flere fronter samtidig – flere medarbejdere, bedre brug af teknologi og en stærkere inddragelse af civilsamfundet. Samtidig er det nødvendigt at øge arbejdsudbuddet og supplere med international arbejdskraft. Det kræver, at vi spiller på alle tilgængelige løsninger for at sikre en velfungerende ældrepleje i fremtiden."

"For at tiltrække flere til ældreområdet skal faget gøres mere attraktivt gennem bedre rammer, stærkere uddannelser og mindre bureaukrati. Vi har bl.a. været med til at styrke sosu-uddannelserne for at sikre, at flere vælger og gennemfører dem. Samtidig skal velfærdsteknologi udbredes, så arbejdet bliver mindre administrativt tungt og i højere grad fokuserer på faglighed og omsorg – og dermed mere attraktivt at vælge."

"Fastholdelse handler om at skabe bedre arbejdsvilkår og et mere bæredygtigt arbejdsliv i ældreplejen. Det kræver bl.a. færre administrative opgaver, bedre brug af velfærdsteknologi og et stærkere samarbejde på tværs af faggrupper. Samtidig skal civilsamfundet i højere grad inddrages, så flere opgaver og fællesskaber kan deles, og medarbejderne får bedre tid til kerneopgaven."

Socialistisk Folkeparti (F): Flere ressourcer og bedre arbejdsvilkår

Interview med formand for ældreudvalget Kirsten Normann:

"Vi har før været i situationer, hvor rekruttering var svært – for eksempel på fødeafdelingerne og på sygehusene. Ved at investere massivt lykkedes det at få sygeplejersker og jordemødre til at vende tilbage. Jeg tror, man skal tænke ældreplejen lidt på samme måde. Mange har forladt området, fordi arbejdet er blevet for hårdt, og fordi de ikke føler, at de slår til i det arbejde, de gerne vil lave. Der er jo ingen, der har lyst til at gå fra nogen, som stadig har brug for hjælp. Men at have 25 besøg på en dagvagt er jo ikke unormalt. Det er helt vildt."

"Man kan også diskutere, om 'længst muligt i eget hjem' i nogle tilfælde er blevet til for længe i eget hjem. Det så jeg også med min egen far. Da han endelig fik en plejehjemsplads, levede han i tre måneder. Det var enormt godt for ham. Han følte sig tryg og havde også noget socialt samvær – i hvert fald den første måned. Men at komme så sent på plejehjem betyder også, at opgaverne i hjemmeplejen bliver uforholdsmæssigt store."

"Vi kommer til at insistere på at investere i ældreplejen. Det er for trangt et område – både for de ældre og for medarbejderne. Vi kan ikke løse rekrutteringsproblemet, når folk rejser derfra igen med det samme. Derfor vil vi prioritere flere ressourcer til ældreplejen – og til velfærd i det hele taget."

Moderaterne (M): International arbejdskraft og velfærdsteknologi

Interview med ældreminister Henrik Frandsen:

"Der er mange elementer i det her. Dels har vi lavet en partnerskabsaftale med Indien og Filippinerne. Det er et skridt på vejen. Den nye ældrereform, hvor vi får nogle uddannede derude og så uddanner dem færdigt herhjemme, er den ene del. Ældrereformen er også tænkt som en fastholdelsesindsats, fordi man selv er med til at forme sit arbejde, arbejder i faste teams, og ens faglighed bliver bragt i spil. Der kommer også et fremstød for at gøre det mere populært at være social- og sundhedsassistent eller -hjælper. Det gælder også om at få flere til at søge jobbet. Der er også en gruppe af indvandrere, som har været her en del år – primært kvinder – som, hvis de skal have en vej ud på arbejdsmarkedet, også rigtig godt kunne gå den her vej. Dem vil vi forsøge at nå, så de vælger et job inden for omsorgen."

"Vi har allerede opgraderet uddannelsen, og det er et spor, vi vil fortsætte ad for at gøre det mere attraktivt at tage uddannelsen. Det er også en del af indsatsen med at tale jobbet op, så flere søger den vej ind. Men det er en mangesidig indsats, for vi snakker jo om 24.000 i 2035. Når man inddrager velfærdsteknologi mere, bliver der også mere brug for uddannelse. Det kan også gøre det attraktivt for nye grupper – primært måske drenge og mænd – at man gør arbejdet mere teknologisk."

"Ved at sørge for, at uddannelsen følger med, så de teknologiske muligheder også bliver bragt i spil. Den nye ældrereform, hvor man arbejder i faste teams og tværfagligt, og hvor beslutningskompetencen i højere grad ligger i teamsene, vil bringe fagligheden mere i spil. Uddannelse, efteruddannelse og inddragelse af ny velfærdsteknologi kan også have en effekt på fastholdelsen. Når man bruger velfærdsteknologi, kan nogle belastende arbejdsgange også blive mindre nedslidende."

Venstre (V): Flere sosu’er og international arbejdskraft

Skriftligt svar fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde:

"Vi skal først og fremmest fortsætte med at styrke social- og sundhedshjælperuddannelserne, så flere får lyst til at uddanne sig inden for fagene. Det gælder blandt de unge, men også blandt voksne, som skal finde det attraktivt at vælge en uddannelse og et job, hvor man virkelig gør en forskel for andre mennesker. Og samtidig skal vi styrke rammerne i ældreplejen, så medarbejderne har lyst til at blive der, og flere får lyst til at gå op i tid. Det handler bl.a. om, at der skal være bedre normeringer. Og hvis vi lykkes med at skabe et bedre arbejdsmiljø, så kan vi forhåbentlig også få nogen af de mange medarbejdere, som de senere år har forladt ældreplejen til fordel for andre fag, til at vende tilbage."

"Men selv om vi uddanner flere og bliver bedre til at fastholde medarbejdere i ældreplejen, så kommer vi ikke til at kunne klare os uden international arbejdskraft. Selvfølgelig på ordentlige løn og arbejdsvilkår. For vi kan komme til at mangle op mod 25.000 social- og sundhedsmedarbejdere om få år. Derfor skal vi også arbejde på at tiltrække kvalificeret udenlandsk sundhedspersonale, og vi har allerede taget en række initiativer, så vi kan rekruttere medarbejdere udefra."

"Med Venstre i regering har vi øget beskæftigelsen med reformer, der målt i arbejdsudbud har været mere end fem gange så ambitiøse, som de tre tidligere regeringerne har formået tilsammen. Det er helt afgørende for Venstre, at vi gør Danmark rigere og anviser konkrete reformer, der vil øge arbejdsudbuddet. Det har vi – i modsætning til Socialdemokratiet – fremlagt en konkret økonomisk plan for. Det er bekymrende, at socialdemokraterne ikke har fremlagt en plan, og det er også bekymrende, hvordan flere partier nærmest konkurrerer om at trække en hel masse mennesker ud af arbejdsmarkedet. For det vil bl.a. gå ud over vores ældrepleje."

Enhedslisten (Ø): Lønløft og uddannelse til ufaglærte

Interview med ældreordfører Peder Hvelplund:

"Først og fremmest skal vi sikre bedre løn- og ansættelsesvilkår. Det er paradoksalt, at nogle af dem, der varetager de mest væsentlige opgaver i vores velfærdssamfund, også er blandt de dårligst lønnede. Vi så med lønløftet til sygeplejerskerne, at selv et relativt lille lønløft havde en effekt. Derfor skal vi investere i løn og gøre op med den ulige løn i de kvindedominerede velfærdsfag – også i plejesektoren."

"Derudover har vi tidligere haft gode erfaringer med at investere i ufaglært arbejdskraft i ældreplejen, hvor kommuner kan ansætte medarbejdere, som samtidig får en uddannelse. På den måde får vi både løftet uddannelsesniveauet i ældreplejen, og gjort det til en motor for at trække flere ind i området. De midler, vi afsatte, førte til et langt større afløb, end man havde forventet. Der var langt flere, som tog imod tilbuddet om at få en uddannelse. Det er også et håndtag, vi vil dreje på."

"Samtidig skal vi undgå at sende plejepersonale med anden etnisk baggrund ud af landet. Den syriske sosu-assistent, der arbejder på et plejecenter i Fjerritslev, skal fortsat have mulighed for at blive og bidrage. Og vi skal sikre mulighed for international arbejdskraft, som ansættes på reelle danske arbejdsvilkår."