Udvælgelse af indikatorer

NB-Ældres kåring af Danmarks bedste kommune på ældreområdet tager udgangspunkt i 18 indikatorer, som er fordelt i seks kategorier. Indikatorerne er valgt ud fra, at de hver især er udtryk for eller betingelse for kvaliteten af ældreplejen i bred forstand hos den enkelte i kommunen. Kommunerne har således direkte eller indirekte indflydelse på dem gennem deres ældrepleje og serviceniveau.

NB-Ældre opstillede på baggrund af forskning og debatten på området i første omgang en række indikatorer, som kunne indgå i en samlet kortlægning. Derefter bad vi et ekspertpanel bestående af tre forskere og ni direktører/chefer på ældreområdet i kommunerne komme med input til indikatorerne, om de kunne bruges, og om der eventuelt var andre oplagte at inddrage. Resultatet endte i disse 18 indikatorer.

Indsamling af data

Data til de enkelte indikatorer er hentet fra nedenstående kilder. Ved nogle af indikatorerne indgår også egne beregninger. Man kan i vores excelark over analysen se nærmere om, hvilke kilder som de enkelte indikatorer bygger på, og hvordan indikatorerne eventuelt er beregnet.

• Sundhedsdatastyrelsen
• Danmarks Statistiks Statistikbank samt særudtræk fra Danmarks Statistik
• Plejehjemsoversigten
• Kommunale Nøgletal
• Kommunerne og Regionernes Løndatakontor

Da man med forskeradgang eller som organisation kan få flere detaljerede data i nogle af databaserne, end vi kan som medie, har vi benyttet enkelte analyser fra andre. Det gælder en analyse fra Cepos, en fra Kommunernes Landsforening og to fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkenhed.

Alle data er fra 2024, på nær data fra Plejehjemsoversigten, som er fra 2025.

For nogle af indikatorerne er der ikke tal for enkelte kommuner, da datagrundlaget er for småt i databaserne eller de ikke er indberettet. Her har vi valgt at bruge landsgennemsnit. For økommunerne er der mellem to og fem parametre, hvor der ikke forefindes data og et landsgennemsnit er brugt. Resultaterne for økommunerne er dermed forbundet med en vis usikkerhed. Derudover er der kun to andre kommuner, som mangler henholdsvis et og to tal hver, hvilket ikke vurderes at have særlig betydning for det samlede resultat.

Standardisering af indikatorerne

Da indikatorerne har forskellige skalaer (fx sygedage i antal dage, udgifter i kroner osv.), skal de gøres sammenlignelige.

For at gøre indikatorerne sammenlignelige er de standardiseret ved hjælp af rangordning. Det betyder, at kommunerne er placeret i en rangliste for hver indikator (1 = bedste kommune, 98 = dårligste). Hvis flere kommuner har samme værdi, tildeles de en gennemsnitsrang.

Denne metode sikrer, at alle indikatorer bidrager på samme skala, uanset måleenhed eller spredning, og reducerer effekten af ekstreme værdier.

Vægtning af indikatorer

Det er ekspertpanelet, der har bestemt, hvor meget de enkelte indikatorer skal betyde i den samlede analyse. Hver ekspert er blevet bedt om at fordele 100 procent mellem de 18 indikatorer.

Den samlede vægt for hver indikator er beregnet som summen af gennemsnittet af direktører/chefers vægt og summen af gennemsnittet af forskernes vægtning, hvor henholdsvis direktørernes/chefernes og forskernes samlede vægt tæller 50 procent.

Beregning af samlet vægtet score for hver kommune

For hver kommune er den samlede vægtede rangering beregnet ved at gange hver rangering med vægten for den enkelte indikator. Alle de vægtede rangeringer er lagt sammen for hver kommune og divideret med summen af vægtene, hvilket er 100. Den kommune med den laveste samlede vægtede rangering er den bedste og får den samlede placering 1.

Begrænsninger ved ranglistens anvendelse

Ranglisten er lavet ud fra 18 parametre for kommunerne, som hver især er udtryk for eller betingelse for kvaliteten af ældreplejen. Og disse er vægtet af et ekspertudvalg på 12 eksperter. Havde vi baseret ranglisten på flere eller andre tal, eller med en anden vægtning, ville resultatet alt andet lige have været et andet.

For enkelte kommuner forefindes der ikke data for alle indikatorerne. Her er valgt at bruge landsgennemsnittet. Man kan dog ikke vide, om den enkelte kommune på den enkelte indikator i virkeligheden er bedre eller dårligere end gennemsnittet, hvilket kan gøre, at ranglisten fraviger fra de faktiske forhold. Der mangler dog kun et tal til to tal for to ikke ø-kommuner, hvorfor betydningen formodes at være begrænset. For ø-kommunerne mangler der derimod mellem to og fem tal, hvorfor der er en vis usikkerhed omkring resultatet for disse kommuner.

For hver af de enkelte indikatorer kan der være begrænsninger, som indikatoren ikke tager højde for. For eksempel tages der i indikatoren ‘Andel ikke uddannet sosu-personale’ ikke højde for, hvor lang anciennitet medarbejderne har. Hvis en kommune har mange ikke uddannede med lang anciennitet, kan det være muligt, at kommunen i virkeligheden giver en bedre pleje til de ældre, end en kommune som har mange nyuddannede - alt andet lige.

Et andet eksempel er indikatoren over medarbejdernes sygedage. Denne indikator tager ikke højde for, hvordan kommunerne håndterer sygefravær. Hvis en kommune håndterer sygefravær inden for et fast team, kan det tænkes, at kommunen alt andet lige har mulighed for at give en bedre pleje, end hvis en anden kommune, som har lidt lavere sygefravær, håndterer det gennem eksterne vikarer, som de ældre ikke kender.

Du kan læse om alle forbeholdene i vores analyse og se alle data for de enkelte kommuner i vores excelark over analysen.