Sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere er opkvalificeret, hjemmeplejen er styrket med digitale løsninger, og tidlige signaler om sygdom bliver opsporet systematisk.

Det er nogle af initiativerne fra Rebild og Tønder Kommune, som er værd at lade sig inspirere af for andre kommuner, når det gælder om at undgå forebyggelige sygehusophold for hjemmeboende ældre.

Mens Rebild Kommune er blandt de kommuner med allerfærreste hjemmeboende ældre med forebyggelige sygehusophold, er Tønder Kommune en af de kommuner, som har taget de største fremskridt det seneste år. Det viser tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som NB-Ældre har behandlet.

Tønder Kommune har fra 2023 til 2024 formået at reducere antallet af hjemmeboende ældre med forebyggelige indlæggelser med ti pr. 1.000 borger. Kun overgået af Hvidovre, hvor tallet tilsvarende var 11.

Torben Lindbæk-Larsen, fagchef for Pleje og Omsorg i Tønder Kommune, forklarer, at kommunen ikke har en hemmelig trylledrik, men at flere faktorer spiller ind:

"En væsentlig faktor er, at alle vores sygeplejersker har en akutuddannelse på diplomniveau og alle vores sosu-assistenter og hjælpere har fået kurser i tidlig opsporing. Det betyder, at flere borgere bliver fanget tidligere."

Uddannelsesforløbene blev afsluttet ved udgangen af 2022, så ifølge Torben Lindbæk-Larsen stemmer det godt overens med faldet fra 2023 til 2024.

Desuden samarbejder den kommunale sygepleje med sygehuset om det, man i Tønder Kommune kalder vent-og-se-indlæggelser. Det går ud på, at man i situationer, hvor en borger normalt ville blive indlagt, i stedet laver en fælles vurdering af, om det er muligt at håndtere situationen i hjemmet.

"Vi har forskellige håndtag, som hænger sammen," siger Torben Lindbæk-Larsen.

Grøn-gul-rød-modellen

Det samme gør sig gældende i Rebild Kommune, hvor centerchef for Pleje og Omsorg, Birgitta Sloth Christiansen, fremhæver, at det lave antal ældre med forebyggelige indlæggelser er kulminationen på flere års målrettet indsats:

"Vi har blandt andet indført fælles mødetid mellem sygeplejen og hjemmeplejen i både dag- og aftenvagt, hvor medarbejderne mødes til tværfaglig sparring med fokus på det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, ” siger hun.

I Rebild Kommune var der sidste år 34 hjemmeboende ældre med forebyggelige sygehusophold pr. 1.000 borger. Til sammenligning var landsgennemsnittet på 42, og for den kommune med flest ældre, der blev indlagt unødigt, var tallet oppe på 58.

En anden vigtig indsats i Rebild er det, kommunen kalder hverdagsindsatsen. Her vurderer medarbejderne dagligt borgernes tilstand ud fra en grøn-gul-rød-model i tæt samspil med akutfunktionen, der også består af midlertidige pladser og en udekørende akutfunktion.

"Samtidig arbejder vi ud fra en indsatstrappe, som sikrer, at vi bruger ressourcerne dér, hvor behovet er størst," siger Birgitta Sloth Christiansen.

Rebild Kommune har også etableret et såkaldt e-team, der arbejder udelukkende digitalt med skærmbesøg. Tre fulde kørelister er nu omlagt til digitale besøg, hvilket både frigiver tid og har en rehabiliterende effekt, forklarer hun:

"Borgerne bliver guidet på skærm og fastholder deres egne færdigheder. Det forebygger og understøtter, at de kan klare sig selv længere."

Også i Rebild har alle sygeplejersker og assistenter - både i 2023 og 2024 - været gennem akutuddannelse.

Endelig peger Birgitta Sloth Christiansen på kommunens målrettede demensstrategi som en vigtig del af den forebyggende indsats:

"Her er der blandt andet en indsats målrettet yngre borgere, hvor træningen foregår i en høj træningsintensitet. Det handler også om forebyggelse – og om at støtte borgerne, før funktionsnedsættelserne bliver for store."