Nu er Sundhedsstyrelsen klar med de fire notater, som skal give kommuner og regioner klarhed over, hvad der mere præcist ligger i de opgaver, som regionerne skal overtage fra kommunerne.

NB-Ældre gennemgår her afgrænsningerne inden for de enkelte opgaver på baggrund af de fire notater.

Med sundhedsreformen besluttede aftalepartierne, at akutsygeplejen, specialiseret rehabilitering, dele af den avancerede genoptræning, patientrettet forebyggelse og de kommunale akutpladser og hovedparten af alle øvrige midlertidige kommunale pladser skal flytte fra kommunerne til regionerne. Men de præcise afgrænsninger af, hvilke målgrupper der er omfattet af de enkelte opgaver fremgår ikke af sundhedsreformen. Det er netop det, som Sundhedsstyrelsen skulle beskrive i notaterne, som netop er blevet offentliggjort.

Kommunernes sikres direkte sparring med regional akutsygepleje

I sundhedsreformen fremgår det, at regionerne skal overtage akutsygeplejen. Sundhedsstyrelsen har i notatet afgrænset akutsygeplejen således:

"Her er der tale om forløb, der overvejende er kendetegnet ved at være subakutte eller akutte og komplekse, og hvor der kræves særlige sundhedsfaglige kompetencer. Herudover er der nogle mere planlagte, komplekse forløb, som ligger inden for akutsygeplejens ansvar."

Regionerne får dermed det samlede ansvar for at sikre den akutte behandling i borgernes eget hjem. Formålet er at skabe en mere sammenhængende akutindsats til glæde for borgerne. Det kommer til at ske ved, at regionerne sammentænker og eventuelt "integrerer akutsygeplejen med akutberedskabet, herunder ambulancetjeneste, lægevagt/akuttelefoner og det almenmedicinske tilbud alt efter behov og muligheder," står der i notatet.

Kommunerne derimod vil fortsat være ansvarlig for at levere sygepleje til borgerne, som varetages i den almene sygepleje, og som på sigt skal integreres i helhedsplejen.

Kommunale aktører har i NB-Ældre tidligere udtrykt bekymring for, at kommunerne med opgaveflytningen af akutsygeplejen ville miste en videnskapacitet til regionerne. Men det bliver der taget hensyn til i notatet, hvor det fremgår, at regionerne forpligtes "til at sikre direkte og hurtig tilgængelig sparring med og understøttelse af den almene kommunale sygepleje."

Kommunerne skal maksimalt afgive 1.260 forløb med specialiseret rehabilitering

Som det er i dag har kommunerne ansvaret for rehabilitering på specialiseret niveau samt den basale og avancerede genoptræning, mens regionerne har ansvaret for genoptræning på specialiseret niveau. Med opgaveflytningen skal regionerne overtage rehabilitering på specialiseret niveau fra kommunerne.

Derudover skal de overtage den mest specialiserede del af genoptræningen på avanceret niveau. Sundhedsstyrelsen vurderer, at denne gruppe bør omfatte de mest specialiserede dele af avanceret genoptræning på det neurologiske område. Denne gruppe bør inkorporeres som en del af rehabilitering på specialiseret niveau, skriver styrelsen, da målgruppen har større fællestræk med denne gruppe frem for gruppen af mennesker med behov for genoptræning på specialiseret niveau.

Styrelsen definerer målgruppen som den del af den avancerede genoptræning som omhandler personer med omfattende funktionsevnenedsættelser af betydning for flere livsområder, hvor der er behov for specialiserede kompetencer, tværfaglige forløb og koordinering af indsatser.

Regionerne vil samlet set overtage under 1.260 borgere årligt.

"I 2023 blev der udarbejdet 630 genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau, og den foreslåede udvidelse af målgruppen vil være mindre end en fordobling," skriver styrelsen.

Patientrettet og borgerrettet forebyggelse skal sammentænkes

Kommunerne skal fremover kun står for den borgerrettet forebyggelse, mens regionerne overtager den patientrettet forebyggelse.

Sundhedsstyrelsen har i notat om opgaveafgrænsning for den patientrettede forebyggelse afgrænset området, som regionerne overtager ansvaret for ved at beskrive målgruppen for henholdsvis patientrettet og borgerrettet forebyggelse. Mens patientrettet forebyggelse omhandler de borgere, som har symptomer på sygdom, er borgerrettet forebyggelse afgrænset til de borgere, som er i risiko for sygdom.

De to målgrupper er tæt forbundet, og forebyggelsen omfatter i høj grad sammenfaldende indsatser som for eksempel nikotinafvænning og forebyggende samtale om alkohol, som både vil være relevant for "mennesker i risiko for eksempelvis stress, angst eller depression, eller hvor der er egentlige symptomer på sygdom," står der i notatet.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at kommunerne og regionerne sammentænker forebyggelsestilbuddene på både organisatorisk- og individniveau.

75 procent af de kommunale omsorgspladser flytter til regionerne

NB-Ældre har tidligere omtalt det fjerde notat om afgrænsningen af akut- og omsorgspladser, hvor det fremgår, at tre ud af fire af de nuværende pladser flytter til regionerne. Du kan læse hele artiklen her.