Kit Lysén Pedersen (tv.), chef for Sundhed og Ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune og Mette Molin, chef for Velfærd og Omsorg i Lejre Kommune er enige om, hvad der bliver sundhedsrådenes vigtigste opgave.

Kit Lysén Pedersen (tv.), chef for Sundhed og Ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune og Mette Molin, chef for Velfærd og Omsorg i Lejre Kommune er enige om, hvad der bliver sundhedsrådenes vigtigste opgave.

Ældrechefer: Dette er sundhedsrådenes vigtigste opgaver

En opgave går igen, når ældre- og sundhedschefer uafhængigt af hinanden skal pege på, hvad der bliver sundhedsrådenes vigtigste opgave.

Udgivet: 13/03/2025

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

At skabe sammenhæng! Det bliver den vigtigste opgave for sundhedsrådene, er mange ældre- og sundhedschefer enige om, når de skal udpege sundhedsrådenes vigtigste opgave.

“Det er det, som er allermest betydningsfuldt for borgerne og patienterne,” siger Mette Molin, chef for Velfærd og Omsorg i Lejre Kommune.

Som en del af sundhedsreformen skal der oprettes 17 sundhedsråd, som skal have det umiddelbare politiske og forvaltningsmæssige ansvar for drift og udvikling af de regionale sundhedsopgaver. I den sammenhæng peger flere ældre- og sundhedschefer altså på, at det at skabe sammenhæng mellem region og kommune bliver den vigtigste opgave for de nye sundhedsråd.

“Det er lige meget, om borgerne er i den ene eller anden sektor. Men det er vigtigt, at vi sikrer os, at overgangene bliver smidige, for det gør det langt nemmere for patienterne at navigere i vores meget store system,” siger Mette Molin.

Fik du læst?

Professor: Sundhedsrådene får mindre indflydelse end ventet

Nye snitflader bliver interessante

Til Kommunernes Landsforenings Sundhedskonference i Kolding for godt to uger siden var sammenhæng også et af de ord, som flest skrev, da deltagerne til et oplæg blev spurgt om at skrive via deres mobil, hvad de mener bliver sundhedsrådenes vigtigste opgave.

Kit Lysén Pedersen, chef for Sundhed og Ældre i Faaborg-Midtfyn Kommune, peger på, at der opstår nogle nye sammenhænge, overgange og snitflader med sundhedsrådene.

“Så det er ret væsentligt at have fokus på det. Det bliver interessant, hvordan vi får samarbejdet mellem kommuner og regioner til at hænge sammen,” siger hun.

Fik du læst?

Læring fra strukturreformen: Sådan sikrer kommunerne succes med sundhedsreformen

Sidst opdateret: 09/06/2026 - 15:47

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]