Det vil gå mindre ud over sundhedsvæsenet sammenlignet med kommunerne, at der kommer flere og flere ældre over 80 år, viser forskning.

Det vil gå mindre ud over sundhedsvæsenet sammenlignet med kommunerne, at der kommer flere og flere ældre over 80 år, viser forskning. - Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix (arkiv)

Forskning bekræfter: Ældreboom får plejeudgifter til at eksplodere

Udgifter til kommunal pleje og hjemmehjælp vil stige i takt med, at der kommer flere ældre. Det er derimod ikke tilfældet med sundhedsudgifter, viser ny forskning. Derfor bliver behovet for sosu'er større end behov for sygeplejersker, siger forsker.

Udgivet: 06/02/2025

Christina Yoon

Politisk journalist

Del artiklen:

Når der kommer flere og flere borgere over 80 år, så vil det ikke betyde lige så meget for hospitalerne, som det vil for kommunerne, viser forskning udgivet af Rockwoolfonden.

Årsagen er blandt andet, at de ældre ikke løbende bruger meget tid på hospitalerne, da det især er tiden op til, at folk dør, de gør brug af hospitalsvæsenet i stor grad. Det gælder uanset, hvilken alder borgeren har, når de dør.

"Den mekanisme observerer vi ikke for ældreplejen. Der ser det ud til, at det følger den kronologiske alder," siger sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet, Jes Søgaard, der er én af forskerne bag analysen.  

På grund af den mekanisme, vil det betyde stigende udgifter til kommunerne.

"Kommunerne (må, red.) forvente, at udgifter til plejehjem, hjemmehjælp m.v. til de mange flere ældre kommer til at stige ganske betydeligt," står der i Rockwool-analysen.

Jes Søgaard peger på, at det derfor bliver særlig vigtigt med antallet af sosu'er i takt med, at der kommer flere og flere ældre frem for sygeplejersker. Der kommer nemlig et særligt stort plejebehov om blot få år.

"Når vi ser fremskrivninger i behov for arbejdskraft, så er det sosu-assistenter, der er behov for, meget mere end sygeplejersker, som typisk er ansat i sundhedsvæsenet end i ældresektoren," siger Søgaard og fortsætter:

"Efterspørgslen på plejeydelser vil vokse proportionalt mere end for sundhedsydelser."

Ifølge KL vil der i 2030 mangle 19.000 sosu'er, hvis man skal opretholde velfærden.

Grafen er ikke så tydelig. Men det er den grå stiplede linje - som er ældreplejen - der viser en stor stigning, når borgeren er 75 år og op.

Foto: Kilde: Rockwoolfonden

Sidst opdateret: 05/02/2025 - 19:41

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]