Behov, tryghed og kompetencer. Det er tre afgørende faktorer for, at aflastningsstilbud opleves meningsfulde og fleksible for deltagerne.

Det viser et nyt opsamlingsnotat fra Sundhedsstyrelsen, som har samlet erfaringer som kommuner og civilsamfundsaktører har gjort gennem 79 projekter i perioden 2016-2023.

I Danmark lever op mod 90.000 mennesker med demens, og endnu flere pårørende er berørt. Ifølge en undersøgelse fra Alzheimerforeningen bruger pårørende i gennemsnit seks timer dagligt på pleje og støtte. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kommuner fortsat udvikler fleksible og målrettede aflastningstilbud, da mange pårørende ellers risikerer at blive nedslidte af den daglige omsorg og i sidste ende selv blive syge. Tilbuddene giver ikke blot de pårørende et pusterum, men sikrer også deres mentale sundhed på lang sigt.

Sundhedsstyrelsens opsamling viser, at aflastningstilbud skal være fleksible og tilpasset de individuelle behov hos både den demensramte og de pårørende. Mange benytter ikke eksisterende tilbud, fordi de ikke passer ind i deres hverdag. Tre faktorer er særligt afgørende, viser erfaringerne:

• Behov: Tilbuddet skal imødekomme den demensramtes specifikke behov.
• Tryghed: Omgivelserne skal være kendte og trygge.
• Kompetencer: Medarbejderne skal have de rette kompetencer til at håndtere demens.

Plads til forbedringer

At være pårørende til en person med demens er ofte en tung byrde. Mange må tilsidesætte egne behov, hvilket kan føre til stress, depression, ensomhed og endda demens. Aflastningstilbud giver pårørende mulighed for at genfinde kræfterne, både mentalt og fysisk. Det handler om at forhindre udbrændthed og sikre, at de fortsat kan støtte deres familiemedlemmer uden selv at bukke under for presset.

Ifølge Servicelovens §84 er kommunerne forpligtede til at tilbyde afløsning og aflastning til pårørende. Men rapporten fra Sundhedsstyrelsen viser, at der stadig er plads til forbedring. Mange kommuner kæmper med at rekruttere deltagere til aflastningstilbuddene, hvilket ofte kræver en opsøgende indsats for at motivere pårørende til at tage imod hjælp.

En demenskoordinator er ofte nøglen til, at tilbuddene når ud til de pårørende. Koordinatorens viden om både demenssygdommen og de individuelle forhold gør det lettere at skræddersy tilbud, der rammer plet.

Frivillige kan også spille en vigtig rolle ved at aflaste pårørende og skabe meningsfulde aktiviteter for demensramte.