Stor forskel i andelen af genindlæggelser på plejehjem

I nogle kommuner er andelen af genindlæggelser for plejehjemsbeboere under ti procent, mens den i andre kommuner er over 30 procent. Se tallene for din kommune.

Udgivet: 12/09/2024

Adam Salomon

Journalist

Del artiklen:

Der er stor forskel på risikoen for akutte somatiske genindlæggelser blandt plejehjemsbeboere alt efter hvor i landet, der kigges hen.

Mens nogle kommuner i 2023 kun skulle genindlægge syv eller otte pct. af de plejehjemsbeboere på 65+ år, som var indlagt, var tallet over 30 procent i de kommuner, hvor der stod værst til.

Det viser en gennemgang af tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som NB-Ældre har lavet.

Især graden af fagligt stærkt personale på plejehjemmene bliver fremhævet som et vigtigt redskab til at holde genindlæggelserne nede.

“Vi har udelukkende faglært personale på vores plejehjem, vi har sygeplejersker og plejehjemslæger på hvert plejehjem, som gør, at vi kan reagere meget hurtigt”, fortæller sundheds- og ældrechef i Nyborg Kommune, Solveig Christiansen

Nyborg Kommune er blandt de fem kommuner med den laveste andel af genindlæggelser for plejehjemsbeboere i 2023. Her var andelen ti pct. i 2023.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Fagligt stærkt personale på plejehjemmene

Udover tilknytningen af læger og sygeplejersker på plejehjemmene så har Nyborg Kommune ifølge Solveig Christiansen haft et styrket fokus på tidligt at opspore begyndende sygdom (TOBS), hvor plejehjemsbeboerens vitale værdier måles blandt andet i forhold til puls, blodtryk og respirationsfrekvens.

“Hvis vores social- og sundhedshjælpere eller sygeplejersker har mistanke om, at en sygdom er under opsejling kan disse vitale målinger være med til at få tidlig behandling og dermed undgås genindlæggelse i visse tilfælde,2 siger Solveig Christiansen.

Kun Tårnby, Ringsted og Syddjurs kommuner havde et lavere antal genindlæggelser i 2023 end Nyborg Kommune.

Overrasket over tallene

I en af de kommuner med højest andel af genindlæggelser blandt plejehjemsbeboere, Frederikssund Kommune, har centerchef for Voksenstøtte og Omsorg, Paw Kristian Holze Nielsen, svært ved at genkende billedet:

“Det kommer virkelig bag på mig. Vi har i flere år kæmpet for at nedsætte risikoen for genindlæggelser ved at arbejde på at undgå urinvejsinfektioner, og vi har også deltaget i forskningsprojekter med Herlev Hospital om korrekt hygiejne, og hvordan vi kan forebygge blandt andet fald i hjemmet samt lungebetændelse. Så jeg er meget overrasket over tallene,” siger han.

I 2023 havde Frederikssund Kommune en genindlæggelsesandel af plejehjemsbeboere på 26 pct.

Paw Kristian Holze uddyber, at man fra Frederikssund Kommunes side vil dykke ned i de nye tal i den kommende tid og se hvilke strukturer, der kan forbedres.

Fik du læst?

Her falder andelen af genindlæggelser mest for plejehjemsbeboere

Sidst opdateret: 12/09/2024 - 09:22

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]