Et højere niveau af faglighed og kendte ansigter i de ældres hjem. Det er nogle af resultaterne af indførelsen af faste teams i Kerteminde Kommune.

Det viser en ny evaluering, som kommunen har foretaget.

"Det kan være de små detaljer i hverdagslivet, som har stor betydning for, at borgeren ikke skal bruge sin energi på at genfortælle, hvad der er vigtigt”, siger Mette Schwitzer Juhl, leder af hjemme- og sygeplejen i Kerteminde Kommune.

Sammen med 24 andre kommuner modtog Kerteminde Kommune projektmidler fra Socialstyrelsen til at indføre faste teams i ældreplejen i løbet af 2022-2023. Nu har kommunen evalueret projektet og disse resultater kan andre kommuner med fordel lade sig inspirere af, når de skal i gang med faste teams, som er en del af regeringens intentioner med ældrereformen. Kommunerne fik således i juni tildelt 376,1 millioner kroner til indførelse af faste teams i hele landet.

Evalueringen fra Kerteminde Kommune består af henholdsvis en borgerundersøgelse og en medarbejderundersøgelse. Borgerundersøgelsen viser blandt andet, at 66 pct. af de 100 respondenter i år er enige eller meget enige i, at de kendte alle medarbejdere, der kom i deres hjem. I 2022, inden indførelsen af faste teams, var tallet 44 pct. Medarbejderundersøgelsen viser blandt andet, at 89 pct. af de 100 respondenter i år er enige eller meget enige i, at det tværfaglige samarbejde har øget det faglige niveau. I 2022 var det tal kun 67 pct.

Mette Schwitzer Juhl fortæller, at projektet er gået over al forventning. Det har båret frugt, at en større procentdel af borgerne i dag kender de medarbejdere, som kommer i deres hjem. Særligt positivt er det, at borgerne i langt højere grad oplever, at de får den rette hjælp.

"Det betyder rigtig meget for borgernes livskvalitet," siger Mette Schwitzer Juhl.

Lederen af hjemme- og sygeplejen husker tiden før indførelsen af faste teams i 2022. Dengang var det en koordinator, som planlagde besøgsruterne for en stor gruppe medarbejdere i henholdsvis Langeskov, Munkebo og Kerteminde.

"Ledelsessynet var egentlig, at hvis man havde udarbejdet en døgnrytmeplan, så var det af mindre betydning, hvem der kom og passede borgeren. Det var den tænkning, som lå bag," siger hun.

Hjemmeplejen i Kerteminde Kommune er i dag organiseret i tre grupper, der hver består af seks teams med 8-12 medarbejdere. Undersøgelsen viser, at det vigtigste for borgerne er, at medarbejderne kender opgaven – ikke nødvendigvis, at det altid er de samme få personer, der kommer, forklarer Mette Schwitzer Juhl:

"Det er godt, for i praksis er det ikke muligt, at det altid er den samme, der kommer".

Sygeplejerskerne kender ifølge Mette Schwitzer Juhl de enkelte teams rigtig godt, men de er ikke organiseret ude i hjemmeplejen. Det skyldes kommunens størrelse, forklarer hun:

"Hvis der er sygdom i sygeplejegruppen, skal vi nemt kunne hjælpe hinanden på tværs."

Store forandringer - ikke et quickfix

Selv om Kerteminde Kommune i dag høster frugterne af de faste teams, erkender Mette Schwitzer Juhl, at der har været strækninger i forløbet, som har været udfordrende. For mens det før i tiden var en koordinator, der planlagde besøgsruterne, er det nu de enkelte teams, som selv skal være med til at gøre det.

Det betyder blandt andet, at de i fællesskab skal blive enige om, hvordan de håndterer en sygemelding - og medbestemmelse er afgørende for medarbejdernes tilfredshed, mener Mette Schwitzer Juhl.

Ikke desto mindre har det for nogle være en stor mundfuld. I starten havde ledelsen en forventning om, at samtlige medarbejdere skulle være være med i processen med planlægning, men systemet er komplekst, og hvis der sker fejl, kan besøg i værste fald forsvinde fra ruterne.

"Det er afgørende, at de forstår systemet. Derfor har vi truffet en beslutning om, at dem, der ikke har det godt med at planlægge i systemet og som ikke kan udvikle de nødvendige kompetencer, ikke har opgaven," siger lederen.

Hun forklarer, at det har været en vanskelig proces, fordi nogle af medarbejderne har følt, at de skulle påtage sig et ansvar, som de ikke havde lyst til.

Det kan ifølge Mette Schwitzer Juhl være en forklaring på, at de faste teams ikke har givet et entydigt udslag på sygefraværet.

"Jeg håber, at det på sigt vil nedbringe vores sygefravær. Det tror jeg også, at det vil, men de her omstillinger er ikke et quickfix, det er en kulturudvikling, som tager mange år. Men en ting er sygefravær blandt medarbejdere, noget andet er, hvordan borgerne oplever den her forandring. Det er i bund og grund det, der er mest interessant," siger hun.

Inddragelse af medarbejdere

Til spørgsmålet om, hvilke anbefalinger hun vil give videre til de kommuner, der skal i gang med at indføre faste teams, svarer Mette Schwitzer Juhl:

"Det er vigtigt, at man ser det som en proces, der ikke kan forceres. Og så er det vigtigt at have medarbejderne med i beslutningerne. Vores medarbejdere har nogle gange følt, at der er blevet truffet beslutninger hen over hovedet på dem. Det kan godt give nogle efterdønninger, som måske ikke er nødvendige," siger hun.

I har fået tildelt knap to mio. kr. før sommer til faste teams igen, hvad skal de penge bruges til?

"Det har vi ikke besluttet endnu, men de skal bruges klogt. Jeg tænker, at de skal understøtte de processer, vi allerede er i gang med, og så skal borgerne skal have mest mulig kvalitet for pengene," siger Mette Schwitzer Juhl, som mener, at øget kvalitet for borgerne er den væsentligste faktor.

Af de 25 kommuner, som tidligere har fået midler til faste teams, var Kerteminde Kommune den eneste kommune, som indførte faste teams i hele hjemmeplejen.