Lokale løsninger er vejen frem for kommunerne for at undgå at ansætte brodne kar i ældreplejen.

Sådan lyder det fra ældreminister Mette Kierkgaard (M) i et ministersvar, hvor hun samtidig afviser et nationalt register over bortviste medarbejdere i ældreplejen.

"Samlet set mener jeg, at det er lokalt, man er bedst til at vurdere, om en ansøger er egnet til at arbejde i ældreplejen. Jeg mener derfor ikke, at et nationalt register på ældreområdet er løsningen," skriver hun.

Det er Folketingets ældreudvalg, som har spurgt ministeren, om hun vil medvirke til at finde en løsning på, at kommuner genansætter medarbejdere, som tidligere er bortvist fra en anden arbejdsplads. Spørgsmålet er stillet, efter tv2.dk har afsløret, at nogle af landets største kommuner gentagne gange har bortvist medarbejdere for herefter at ansætte dem igen i lignende stillinger på en anden enhed kort tid efter.

Ældreminister Mette Kirkgaard (M) oplyser i forbindelse med svaret, at det er muligt at oprette et kommunalt register over bortviste medarbejdere inden for gældende lovgivning. Arbejdsgiveren har også mulighed for at indhente straffeattester og referencer fra tidligere ansættelser. Det kræver dog, at ansøgeren i begge tilfælde giver sit samtykke.

"Hvis ansøger ikke ønsker at give samtykke hertil, kan det overvejes, om der er et samlet billede, der gør, at man kan ansætte den pågældende medarbejder, eller om der mangler væsentlig information," skriver hun.

Risiko for stigmatisering

Ældreministeren mener, at klare procedurer kan sikre, at der altid er fokus på at afdække ansøgers personlighed og faglighed. Dertil kommer den daglige ledelsesopgave med at sikre kvalitet og kompetencer samt at understøtte en kultur, hvor der er fokus på at sikre en omsorgsfuld ældrepleje, skriver hun.

Flere borgmestre har ellers ønsket et nationalt register, fremgår det af artiklen fra TV2, da det på grund af GDPR kun er muligt at tjekke ansøgere inden for kommunens egne grænser. Men det har ministeren ikke tænkt sig at indfri:

For det første kræver det et omfattende arbejde med at fastlægge rammerne. For det andet vil arbejdspladserne løbende skulle bruge ressourcer på at indberette til registret, forklarer ældreministeren, som i øvrigt bemærker, at et nationalt register, hvor det kun er medarbejdere i ældreplejen, som er registreret, vil kunne medføre stigmatisering.