Når Ældreministeriet sender lovudkast til ældrelov og de andre elementer af ældrereformen i høring i morgen bliver en række ubekendte besvaret. NB-Ældre giver dig overblik over, hvad vi forventer, at lovudkastene giver svar på.

Ældreloven

Et centralt element i ældrereformen er ældreloven, som danner rammen om aftalepartiernes tanker om helhedspleje og borgernær visitation i ældreplejen. Det bliver her interessant at se, hvor præcist at ‘få rummelige pleje og omsorgsforløb’ bliver defineret. Hvor meget bliver defineret i loven, og hvor meget bliver op til kommunalbestyrelserne selv at beslutte. Ligeledes bliver præcisionen af ‘borgernær visitation’, og hvordan den skal foregå betydningsfuld for kommunernes kommende arbejde med implementeringen af ældreloven.

Aftalepartierne var med ældrereformen også enige om, at et tæt samspil med lokale fællesskaber og civilsamfund skal være en bærende værdi i en ny ældrelov. Men hvordan bliver det udmøntet i loven? Ligeledes bliver det væsentligt, hvordan de ældres selvbestemmelse bliver defineret, da der har været kritik af, at det kan lyde som om, at de ældre får et stort tag selv bord.

Tværkommunalt ældretilsyn

Med ældrereformen blev det besluttet at afskaffe kommunernes ældretilsyn og Styrelsen for Patientsikkerheds ældretilsyn og erstatte disse to af et nyt tværkommunalt ældretilsyn. 

Aftalepartierne er enige om, at tilsynet skal forankres i et mindre antal kommuner, men hvem skal stå for dette tilsyn, hvad skal det indeholde, hvor tit skal det udføres? Det er nogle af de centrale spørgsmål, som vi venter svar på.

Samtilsyn

For at frigive tid og undgå modstridende krav fra tilsynsmyndighederne, er aftalepartierne bag ældrereformen enige om, at der skal indføres ”samtilsyn” på plejehjem. Samtilsyn skal omfatte det nye tværkommunale ældretilsyn, det sundhedsfaglige tilsyn, kommunernes brandsyn, Fødevarestyrelsens fødevarekontrol og Arbejdstilsynet. 

Men her mangler vi blandt andet svar på, hvem der skal koordinere dette samtilsyn, hvor tit skal det være, og hvordan skal det i praksis foregå.

Lokalplejehjem

Fra januar skal kommunerne have mulighed for at oprette lokalplejehjem, fordi partierne bag ældrereformen ønskede at sikre en ny form for frisatte kommunale plejehjem til gavn for beboere, pårørende og medarbejdere.

Men det nærmere indhold forventes beskrevet i lovforslaget om lokalplejehjem. Og hvad skal der ske, hvis et lokalplejehjems økonomi bliver udfordret. Loven forventes at give svar på, hvordan udmøntningen af ejerskab, bestyrelsesansvar og de økonomiske rammer skal være.

Friplejehjem

Rammerne for etablering af støttede friplejeboliger skal forbedres, hedder det i ældrereformen. Det sker ved, at friplejeboliger omfattes af ordningen med 100 pct. statsgaranterede lån og obligationer til finansiering af almene boliger. 

Men finansieringsordningen gælder kun i områder, hvor markedsvilkårene ikke gør det muligt at etablere ustøttede friplejeboliger. Her mangler vi blandt andet svar på, hvordan en konkret model for at afgrænse områderne ser ud.