Af Christoffer Buster Reinhardt (K), formand for Udvalget for det nære sundhedsvæsen i Danske Regioner

Retorikken om det stigende antal ældre i Danmark har alt for ofte “problematiseringens” tone over sig. Jeg kan med sikkerhed ikke påstå, at jeg ikke også selv er faldet i. Men helt grundlæggende er det jo en falsk toneart.

Demografien - eller på dansk, det at vi i Danmark bliver ældre og ældre, er jo en vaskeægte succeshistorie. Problemet er ikke, at vi bliver ældre. Problemet er, at der bliver født for få børn!

At vi bliver ældre skyldes en kombination af livsstil og sundhedsvæsnets betydelige fremskridt. Prøv at forestil dig hvad sundhedsvæsenet kan i dag, sammenlignet med bare en generation siden. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad sundhedsvæsenet er i stand til, når min treårige søn bliver på min alder. Eller pensionist.

Tre forslag til mere frit valg til ældre

Men det handler ikke bare om at føje år til livet. Det handler i mindst lige så høj grad om at føje liv til årene. For hvad er det egentlig værd at være i live, hvis der ikke er noget reelt liv at leve? Blot fordi dåbsattesten er af ældre version, så må man ikke som gammel blive umyndiggjort og sat i bås. Ældre og gamle er lige så forskellige som de var, da de var yngre.

Derfor er fokus på diversitet og en alsidig palet af udbud gode takter i ældrereformen. For der er jo ikke noget frit valg, hvis der ikke er noget at vælge imellem!

Det er i ældrereformen aftalt, at der i forbindelse med en ny ældrelov skal ske styrkelse af frit valg. Det er godt. Lad mig komme med tre helt konkrete forslag til, hvordan man kan styrke ældres frie valg og give dem en række rettigheder:

• Der bør være frit valg af akutplads og midlertidig plads. Uanset hvor man bor. Selvfølgelig skal man altid have ret til at komme på sin lokale akutplads/midlertidige plads - men hvis der er ledige pladser, så skal “udenbys” borgere kunne vælge disse. Det kan jo være man hellere vil være et andet sted end lige det lokale - for eksempel tættere på sine pårørende.
• Indfør en ret til virtuel konsultation. I dag er det sådan, at det er op til lægen, hvornår der skal være virtuelt. Det bør vendes om, sådan at udgangspunktet er, at det er borgeren, der bestemmer. Og så skal man have ret til at få pårørende med virtuelt også. Det vil gøre det lettere at være pårørende.
• Bedre mulighed for at dø derhjemme. Undersøgelser viser, at folk helst vil dø derhjemme. Det ønske skal vi så vidt muligt forsøge at efterkomme. Det kræver, at vi styrker de palliative kompetencer og adgangen til palliativ behandling i det nære, som kan sikre, at borgerne kan dø i eget hjem. Samtidig skal den enkeltes ønsker afklares i god tid, så flere kan få den afslutning på livet, de selv ønsker.

Kom Trygt Hjem til hele landet

Man kan også styrke ældres tryghed ved at gøre, som man har gjort i Region Syddanmark og indføre ”Kom Trygt Hjem” for ældre, der har været indlagt med en brækket hofte. Det har givet virkelig gode resultater, skaber tryghed for den ældre og mindsker både dødelighed og genindlæggelser. På hospitalet beholder man behandlingsansvaret i 14 dage og der sker en systematisk opfølgning i sygeplejen, når den ældre er udskrevet. Det arbejder vi i regionerne for bliver udbredt til hele landet i samarbejde med kommunerne.

Ovenstående er konkrete politiske forslag. Som kan og bør gennemføres. Uanset hvordan strukturdebatten ender. For det er naturligvis ikke gået min næse forbi, at der er en sundhedsstrukturkommission, der arbejder. Det er også glimrende. Men nu har jeg været regionsrådsmedlem i to valgperioder. Og nu er det anden gang, der diskuteres sundhedsstruktur.

Det er ikke fordi, jeg ikke finder den debat interessant. Men vi må heller ikke være blinde for konsekvensen af debatten. For det gør, at fokus i mine øjne bliver skævt.

Jeg synes konkrete forslag som ovenstående er langt mere spændende at diskutere, end struktur. Og det tror jeg egentlig også borgerne gør.