Den nye ældreaftaler indeholder ingen garantier for, at ambitionen om at få 3.000 nye ikke kommunale plejeboliger bliver til virkelighed. Men aftalen vil øge incitamenterne til at få nye typer af plejeboliger ved eksempelvis at lave 100 procent statsgaranteret lån til yderområder og lave kommunale muligheder for at oprette et lokalplejehjem.

"Det, der sker i reformen, er, at vi skaber nogle bedre rammer for friplejehjem. Vi har brug for at skabe de rammer for at få skub på den bevægelse, vi gerne vil se. På hele friplejehjemsområdet har vi eksempelvis prøvet at se, hvilke knaster der egentlig er," siger ældreminister Mette Kierkgaard (M) i et interview med NB-Ældre.

Ældreministeriet tilføjer i en mail, at der med aftalen blandt andet skabes en "mulighed for at optage 100 pct. statsgaranteret lån til opførelse af friplejeboliger i yderområderne, ligesom kvoten for hvor mange friplejeboliger, der kan opføres med støtte, hæves fra 225 til 400 boliger om året. Ambitionen omfatter støttede friplejeboliger, ustøttede friplejeboliger såvel som boliger på lokalplejehjem."

Aftalepartierne får dermed skruet på flere knapper for at få antallet af ikke kommunale plejeboliger op. Men det er ikke sådan, at der i 2030 nødvendigvis er kommet så mange flere pladser. Det afhænger af, om eksempelvis kommunalbestyrelserne i de 98 kommuner overhovedet ønsker at opføre lokal- eller friplejehjem.

"Det er en prognose. Og fremskrivninger er altid usikre," understreger ældreministeren.

I ældreaftalen står der, at de 3.000 nye boliger som enten skal være friplejehjem eller lokalplejehjem, svarer til en fordobling af det antal ikke kommunale plejeboliger, som findes i dag. Det svarer til 84 plejehjem, står der.

"Herudover forventes en stigning i antallet af selvejende plejehjem og kommunale plejehjem, hvor driften er udliciteret. Aftalepartierne er desuden enige om, at tilgangen i plejehjem bør ske med en geografisk spredning i hele landet, sådan at alle ældre får mulighed for at vælge et ikke-kommunalt plejehjem i deres relative nærområde," skriver partierne i ældreaftalen.

Borgerne kommer ikke til frit at kunne vælge

Selvom ambitionen er, at flere borgere skal kunne vælge mellem et kommunalt tilbud og et ikke kommunalt tilbud, så betyder det ikke i praksis, at alle borgere har frit valg.

Det skyldes helt lavpraktisk, at private plejehjem ikke kører med tomme pladser, så de altid står klar, hvis en borger skulle have lyst frit at vælge en privat plads. Det ville være alt for dyrt, som "en bombe under økonomien i samtlige danske kommuner," som Kertemindes socialdemokratiske borgmester, Kasper Ejsing Olesen, udtrykte det til NB-Økonomi for halvandet år siden, da blå blok gik til valg på netop frit valg mellem kommunale og private plejehjem.

Man skal derudover huske på, at kommunerne består af forskellige ideologisk partier. Nogle kommuner med rødt flertal er måske ikke interesseret i at rulle de blå partiers ønsker om flere private plejehjem ud. Så kan aftalepartierne lave nok så mange incitamenter, hvis det ikke godkendes af en kommunalbestyrelse, bliver det ikke til noget. Det er nemlig hverken Socialdemokratiet eller Socialistisk Folkeparti, der har haft ønsket om flere ikke kommunale tilbud. Det er blandt andet Moderaterne med deres lokalplejehjem.

Men aftalen vil alt andet lige give flere borgere muligheden for at vælge, såfremt det lykkes regeringen at skabe nogle incitamenter, der rent faktisk virker. En meget stram anlægsramme har eksempelvis fået mange kommuner uanset partifarve til at bygge flere friplejehjem, fordi de ikke spiser af anlægsrammen.

Ministeriet oplyser i et skriftligt svar, at måden man er kommet frem til lige præcis 3.000 skyldes en fremskrivning, der baseres på "de seneste års vækst i antallet af friplejeboliger, og dels en forventning om, at der med bedre rammer for etablering af friplejeboliger samt indførelsen af en ny plejehjemstype, lokalplejehjem, vil ske en forstærket vækst frem mod 2030."

Aftalepartierne skal efter evalueringerne af ældreaftalen om henholdsvis tre og fem år se på, om man er i gang med at opnå de 3.000 nye boliger. Hvis det ikke er tilfældet, så kan aftalekredsen igangsætte nye initiativer, som igen øger incitamentet for at nå i mål.