Af Christian Budde, rådmand Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune 

Det er ikke nyt, at samfundet er udfordret af mangel på sundhedsfaglige medarbejdere. Derfor bliver vi nødt til at finde måder, der sikrer, at hænderne rækker. Heldigvis kan velfærdsteknologi i mange tilfælde være en del af løsningen til at imødegå udfordringerne.

Man kan f.eks. anvende teknologi, så man går fra to til en medarbejder, samtidig med at man fastholder kvaliteten i plejen og arbejdsmiljøet. Man kan også bruge velfærdsteknologi, der gør borgerne mere selvhjulpne og selvstændige.

Der er rigtig megen velfærdsteknologi, der har potentiale til både at skabe bedre arbejdsvilkår for medarbejderne og større frihed for borgerne. Der er imidlertid en række forhindringer, der skal ryddes af vejen, før vi får udnyttet hele potentialet i velfærdsteknologien.   

Lovgivning spænder ben  

Kommunerne oplever stor usikkerhed i forhold til lovgivningen. De har et ønske om at bruge sensorteknologi på plejehjem til f.eks. at indsamle data om borgernes søvn og døgnrytme. Det betyder noget for trivsel og velvære, om borgerne har en god nattesøvn, og data anvendes i den faglige indsats for at forbedre borgeres generelle sundhed.

For at kunne anvende sensorteknologi kræves et informeret og habilt samtykke fra den pågældende borger. Målgruppen for sensorteknologi er imidlertid ofte ikke i stand til at give samtykke pga. f.eks. en demenssygdom. Det betyder, at teknologierne ikke kan komme borgerne til gavn.

Det samme gælder sensorbleer, der kan alarmere medarbejderne, når bleen trænger til at blive skiftet. En alarm kan bidrage til rettidig omsorg. Endnu et eksempel er digitalt tilsyn, der giver nattevagten mulighed for at føre tryghedstilsyn hos borgeren for at sikre sig, at alt er som det skal være hos borgeren. Med digitalt tilsyn undgår man, at den ældre borgers søvn forstyrres, som det kan være tilfældet, når medarbejderen åbner døren for at se til borgeren om natten.  

Det er generelt et problem, at de borgere, der kan have allermest glæde af teknologi, som kan monitorere, ikke kan få teknologien, fordi de ikke er i stand til at give informeret og habilt samtykke. Det er et paradoks, der råber på en lovændring.   

Implementering kræver kompetenceudvikling 

Når vi implementerer teknologi, skal vi sikre os, at medarbejderne bliver klædt på til at tage teknologien i brug. En ny teknologi er som regel ikke blot plug-and-play.

Implementering af en ny teknologisk løsning skal indlæres; den vil ofte betyde en ændring af de kendte arbejdsgange, og medarbejderne skal kunne se meningen med den nye velfærdsteknologi. Medarbejderne skal mærke, at vi investerer i deres faglige udvikling, og at vi sørger for den gode undervisning og oplæring, der giver indsigt og mod på at gå i gang.

I erkendelse af opgavens omfang har vi i Aarhus Kommune udviklet en metode til implementering. Vi kalder den LIV Guide, Guide til Lokal Implementering af Velfærdsteknologi. LIV Guiden sætter fokus på alle de forskellige parametre, der har betydning for en vellykket implementering.

Metoden kan f.eks. bruges til at lykkes med at implementere de arbejdskraftbesparende teknologier, som ældreområdet har så stærkt brug for.

Det kræver kompetencer at tage nye teknologier til sig og få dem til at indgå i hverdagen. Og vi skal ikke stoppe med at investere i medarbejderne, før vi er sikre på, at vi har alle med ombord. Det er en indsats, der kræver økonomiske midler på nationalt niveau, så kommunerne lokalt kan sætte ind der, hvor der er brug for det.   

Center for Implementering af Velfærdsteknologi 

Med 15 års erfaring med implementering af velfærdsteknologi, mener jeg, at vi i Aarhus Kommune er forpligtede til at gå forrest og tage et ansvar for en national udbredelse af velfærdsteknologi. Vi har stor erfaring med både afprøvning og implementering og står på et stærkt teoretisk og erfaringsbaseret vidensgrundlag.

Det er min vision, at vi samler de gode kræfter i et Center for Implementering af Velfærdsteknologi, og på sigt gør centret til del af Velfærdsteknologiens Hus – det nye brohoved for velfærdsteknologi i innovationsdistriktet Skejby ved Aarhus. Her er både et stærkt erhvervsklima, uddannelsesinstitutioner og AUH i nærområdet.  

Center for Implementering af Velfærdsteknologi skal stå til rådighed for kommunerne med vidensopsamling og -deling, guidelines, konsulentydelser, konferencer, erfa-grupper og andre tiltag, der kan styrke implementeringsindsatsen i kommunerne.

Selve implementeringen skal foregå lokalt i kommunerne ud fra de forudsætninger, der er til stede i de enkelte kommuner. Det lokale udgangspunkt er en forudsætning for at lykkes med opgaven, lige som det er en forudsætning, at der både er hænder og økonomi til at gennemføre arbejdet. Den opgave vil vi i Aarhus gerne være med til at løfte på nationalt niveau.  

Der skal investeres 

Det er generelt svært at finde midler til implementering i kommunerne. Medarbejdere løber allerede meget stærkt, og derfor er der brug for en national saltvandsindsprøjtning, der kan booste implementeringen af velfærdsteknologi.

Der skal afsættes nationale midler til indkøb af velfærdsteknologi på prioriterede områder. Og der skal være midler til at indkalde afløsere, når kolleger er på kursus i brug af de nye løsninger.  

Velfærdsteknologier, der styrker borgernes selvbestemmelse og livskvalitet, skal implementeres, også selv om de ikke umiddelbart har en positiv business case. Der skal prioriteres midler til drift af velfærdsteknologi, herunder abonnementsordninger, som ofte udgør en stor del af udgiften til drift af teknologierne, og der skal afsættes midler til teknologier, der gør det muligt for borgerne at forblive selvhjulpne og leve uafhængige liv så længe som muligt. Vi ved, at det er det, de fleste vil.  

Aarhus Kommune har i januar 2024 sammen med Danish.Care, branchen for velfærdsteknologi, fremsendt fem anbefalinger om velfærdsteknologi til Sundhedsstrukturkommissionen. Du kan fordybe dig i anbefalingerne på hjemmesiden her.