Når der skal deles penge ud til sundhedsområdet, så er det typisk sundhedsmidlerne som medicin og behandling, der bliver investeret i. Mere "bløde" områder som forebyggelse er ikke noget, der står først i køen, når politikerne deler ud af statsfinanserne.

Det har den nye direktør i Sundhedsstyrelsen - Jonas Egebart - en forklaring på, da NB-Ældre fanger ham til KL's sundhedskonference i tirsdags lige efter, han er trådt ned fra scenen.

"I en konkurrence om, hvor vi skal investere sundhedsmidlerne, så er man nødt til at kunne dokumentere noget for at få en investering. Der synes jeg, at forebyggelse har et potentiale i at blive tydeligere på, hvad det egentlig gør," siger Jonas Egebart, som vurderer, at det vil kræve mere forskning i forebyggelse at ændre.

Udmeldingen er interessant, fordi den kommer samme dag, som KL (Kommunernes Landsforening) har lanceret et udspil, som blandt andet lægger vægt på, at kommunerne skal have mere praksisnær forskning på sundhedsområdet.

"Vi har akut brug for mere viden om hvilke løsninger, der virker i kommunerne. Vi ønsker, at den anvendelsesorienterede og praksisnære forskning i kvalitet og patientsikkerhed styrkes. Der er ikke mindst et stort potentiale i at bygge bro mellem forskning og udvikling, så der knyttes følgeforskning til større kvalitetsudviklingsindsatser," står der i ét af punkterne i KL's udspil.

Ældredirektør bakker op

I Aarhus Kommune deltager man allerede aktivt i forskellige typer af forskningsaktiviteter. Eksempelvis er kommunen i et partnerskab, der hedder ”Sammen om Praksisnær Rehabiliteringsforskning”, som er et forskningsprogram i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Aarhus Kommune, Region Midtjylland, VIA University College, Aarhus Universitet og MarselisborgCentret. Men det burde der være mere af, forklarer Christian Boel, direktør for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

"Der skal satses massivt på forskning inden for det nære sundhedsvæsen. Hvis man ser på, hvordan forskningsmidlerne bliver brugt, så har man historisk set brugt mange penge på forskning inden for hospitalsmurene. Men vi har også brug for at få oprustet forskningsindsatsen på det nære inden for kommunerne og i den almene praksis," siger Christian Boel til NB-Ældre.  

"Jeg ser også gerne en større forskningsforpligtelse fra kommunernes side."

Ifølge Jonas Egebart er forebyggelse en vigtig og stor del af sundhedstilbuddene, men de klarer sig dårligt i konkurrencen mod medicin og behandling.

"Der sker det, at forebyggelses-tilbuddene lidt populært sagt bliver udkonkurreret af de behandlingsinitiativer, der kommer, fordi de er bedre til at demonstrere deres effekt via de studier, der bliver lavet på det," siger Jonas Egebart og tilføjer: 

"Jeg tror, der er et potentiale i både at forske i forebyggelse for at undersøge effekten, men også fordi at forskningsmiljøer driver andet end effektundersøgelser. De driver også et miljø, der tænker og taler om bestemte emner, og de driver noget rekruttering blandt nogle, der også gerne vil gøre noget. Så der er flere ting, som forskning i området kan hjælpe på."