Af Kirsten Normann Andersen, sundheds- og ældreordfører for SF og formand for Ældreudvalget

Forstoppelse er en almindelig lidelse blandt ældre, og visse kroniske sygdomme kan øge risikoen for alvorlig forstoppelse. Hvem har ansvaret for den vigtige forebyggelse, når den ældre ikke længere selv er i stand til det? Hvem har ansvaret for forebyggelse af urinvejsinfektioner eller dehydrering? Hvem har ansvaret for at holde huden ren og undgå tryksår? Hvem har ansvaret for hygiejne? Ansvar for ernæring? 

Ældrepleje er i høj grad også forebyggelse og sundhedsbehandling, og mange af de opgaver, som skal varetages i ældreplejen er defineret som sundhedsfaglige opgaver. Rengøring er ikke kun rengøring, når den varetages på vegne af den svækkede ældre. Personlig pleje er ikke kun personlig pleje, når den ældre er afhængig af, at faglært personale kan genkende og reagere på forandringer, som kræver handling. 

Regeringens længe ventede udspil til en ældrereform er blottet for sundhedspleje- og behandling. Men en meget stor del af det arbejde, som social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter varetager i hverdagen – er sundhedsfaglige observationer og handlinger. Det er opgaver, som varetages med stor faglig integritet og ansvar for den svækkede ældre, som måske ikke længere selv kan definere egne behov for sundhed. 

Kommunerne har hidtil defineret sundhedslovens bestemmelser i lokale kvalitetsstandarder. Men regeringens udspil til en ny ældrelov fjerner forpligtelsen til udarbejdelse af kvalitetsstandarder og værdighedspolitikker. Standarderne erstattes med selvbestemmelse. Det er godt for den ældre, som har ressourcer til at definere egne behov.

Men de ældre, som kan visiteres til ældrepleje, er oftest syge og meget svækkede. De fleste indsatser i ældreplejen har derfor også et sundhedsfagligt perspektiv. Og den svækkede ældre er afhængig af, at ansatte har fornøden viden og kompetencer til forebyggelse, genoptræning og rehabilitering, personlig hygiejne, ernæring, medicin m.v. Det er indsatser, som også har betydning for, hvordan sundhedspersonale lever op til sundhedslovens bestemmelser om at udvise omhu for den enkeltes sundhed. 

Det helt store spørgsmål er derfor også, hvad der gælder, hvis kommunale standarder ikke længere skal definere det sundhedsfaglige ansvar? 

”Jeg skal jo også leve”

Indtil videre forlyder det, at de sundhedsfaglige opgaver afventer Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger. Men på sundhedsområdet aftalte vi allerede i 2022, at der skulle udarbejdes nye nationale kvalitetsstandarder for den kommunale sundhed. De første standarder på akutområdet er på vej. Standarderne skal sikre mere ensartethed i den kommunale sundhedsindsats og skabe bedre rammer for det nære og det sammenhængende sundhedsvæsen.

Det er en fin aftale – men mange af de patienter, som har brug for kommunal sygepleje, modtager også ældrepleje. Det er derfor også ofte social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere, som varetager syge- og sundhedsfaglige opgaver. Det gælder ikke mindst i kommuner, hvor man også har indført faste tværfaglige teams. Og er det ikke netop en forudsætning for helhedspleje – og færrest muligt i borgerens hjem? 

Det var desværre ikke spørgsmål, som blev besvaret på Stormødet i Fredericia den 30. januar, men jeg noterede mig, at jeg på ingen måde var den eneste, som efterlyste de sundhedsfaglige indsatser. Ikke mindst den stigende gruppe af ældre borgere med demens kalder på stærke sundhedsfaglige kompetencer, som kan kompensere for det tab af egenomsorg, som mange borgere med demens desværre oplever.

”Jeg skal jo også leve,” sagde min far, når han synes, at sårskift, støttestrømper og bad var for anstrengende – fordi alt for mange forskellige konstant forstyrrede ham. Men de syge- og sundhedsfaglige handlinger havde jo netop til formål at gøre ham i stand til at leve. Men meget havde været lettere, hvis mere kunne være klaret af den samme person – på en gang. Jeg håber, at vi som lovgivere lykkes med at samle opgaverne i stedet for at sprede dem – til gavn for de mest sårbare ældre – så der også bliver tid til at leve.