På disse tre konti sparer kommunerne især på ældreområdet

En stigning i antallet af ældre betyder, at kommunerne samlet set bruger færre penge pr. ældre i alderen 75+ årige i 2024. Se hvilke konti det drejer sig om, her, og hvordan det fordeler sig fra kommune til kommune.

Udgivet: 06/02/2024

Oliver Gantriis

Jounalist

Del artiklen:

Der bliver færre penge pr. ældre i aldersgruppen 75+ årige til hjemmehjælp/pleje med og uden frit valg af leverandører samt forebyggende indsatser i 2024 sammenlignet med kommunernes budgetter for 2023.

Det er især konto 5.30.26 og 5.30.27 hvor det store fald ses i udgifter pr. ældre i alderen 75+ på henholdsvis 493 og 868,10 kr. pr. ældre i aldersgruppen. Men også konto 5.30.29 har et højere fald, end der eventuelt kunne dækkes ind ved stigninger fra andre konti, her er faldet på 97,3 kr. pr. ældre.

Det viser en gennemgang af de seks konti, der udgør ældreområdet, som NB-Økonomi har foretaget på baggrund af budgettal fra Danmarks Statistik.

(Artikel fortsætter under tabel).

Kommunerne har ellers samlet set hævet udgifterne til ældreområdet med 754 mio. kr. i forhold til 2023 (2,4 pct.), hvis man ser bort fra tal fra Nyborg Kommune, der har lavet nogle konteringsfejl. Men fordi antallet af ældre fra 75 år og op er steget fra 2023-2024, bliver der færre penge pr. 75+ årige. Dermed vil der på landsplan blive brugt 1.405 kr. mindre pr. ældre i 2024.

Udviklingen er interessant set i lyset af statsminister Mette Frederiksens (S) udtalelser til pressemødet om den nye ældrereform tirsdag. Her bekræftede hun nemlig, at midler afsat til ældreområdet via bloktilskuddet kan ende med at dække udgiftspresset på andre velfærdsområder som det specialiserede socialområde. Netop dét har de seneste år været ét af argumenterne fra kommunerne, når de ikke har kunnet tilføje penge til ældreområdet, der som minimum svarede til status quo.

Fik du læst?

Statsminister bekræfter plan om indgreb mod udgiftsvækst på handicapområdet

De nye beregninger foretaget af NB-Økonomi viser alt andet lige, at serviceniveauet pr. ældre vil falde, hvilket ellers går imod regeringens løfte om at fastholde den nuværende service ved at finansiere den demografiske udvikling.

Hjemmehjælp og forebyggelse rammes hårdest

Det er på hjemmehjælp, omsorg og pleje samt forebyggelse, at der skal bruges færre penge.

Helt specifikt drejer det sig især om konto 5.30.26, 5.30.27 og 5.30.29 på ældreområdet, hvor der bliver færre penge pr. ældre i aldersgruppen.

Konto 5.30.26

Hjemmehjælp til ældre omfattet af frit valg af leverandør falder med 493 kr. pr. ældre på landsplan fra budget 2023 til 2024.

(Artiklen fortsætter under kortet).

Konto 5.30.27

Pleje og omsorg mv. af primært ældre undtaget frit valg af leverandør falder med 868 kr. pr. ældre.

(Artiklen fortsætter under kortet).

Konto 5.30.29

Forebyggende indsats samt aflastningstilbud målrettet mod primært ældre falder med 98 kr. pr. ældre. på landsplan.

(Artiklen fortsætter under kort).

Sådan har vi gjort:

Budget for 2023 og 2024 er trukket fra Danmarks Statistikbank BUDK32 på nettodriftsudgifter fratrukket statsrefusion. Vi har trukket alle seks konti på funktionerne 5.30.26-5.30.36.

2023-budgettet er blevet P/L-reguleret med 1,042, som er det tal, der er aftalt mellem KL og regeringen i grundlaget for økonomiaftalen i 2024.

Derefter er budgettallene delt med antallet af ældre fra 75 år og op, som er taget fra de skøn, som Indenrigsministeriet oplyser i Meddelelse om tilskud og udligning (MTU) i juni 2023 og 2024, som er skøn for 1. januar begge år. Således kommer der budgettal pr. 75+ årige for begge år. De to tal trækkes fra hinanden for at få udviklingen fra 2023 til 2024 pr. 75+ årige.

Herefter er der set på, hvilke konti, der står for det største fald i budget pr. ældre i aldersgruppen 75+ årige.

Sidst opdateret: 06/02/2024 - 08:42

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]