
I forbindelse med KL og ÆldreSagens fremlæggelse af deres forslag til fremtidens ældrepleje lovede formanden for Sundhedsstrukturkommissionen, Jesper Fisker, at de økonomiske incitamenter fremover skal laves, så gode projekter i ældreplejen nemmere kan blive bredt ud til andre kommuner. - Foto: Rikke Gundersen / NB-Ældre
Kommissionsformand vil udbrede gode projekter fra ældreplejen
Sundhedsstrukturkommissionen vil med sine anbefalinger til april tage hensyn til, at gode initiativer fra kommunerne på ældreområdet nemmere kan blive udbredt til andre kommuner, lyder det fra formanden Jesper Fisker.
Udgivet: 30/11/2023
Det pibler frem med gode initiativer på ældreområdet i kommunerne, som for eksempel kan forebygge, at ældre patienter bliver indlagt. Men ofte sætter de økonomiske incitamenter en stopper for, at projekterne bliver udbredt til andre kommuner.
Det skal der laves om på, lyder det fra Jesper Fisker, formand for Sundhedsstrukturkommissionen, da han i går deltog i en debat i forbindelse med, at KL og ÆldreSagen fremlagde deres udspil til fremtidens ældrepleje.
“Vi har været meget rundt i landet og hørt om rigtig mange gode initiativer. Men hver eneste gang hører vi også, at der er nogle ting i finansieringssystemerne, der gør, at det ikke bare er blevet til noget nationalt,” sagde han.
Siden 2019 har kommunernes medfinansiering af sundhedsvæsenet været fastfrosset på grund af udfordringer med modellen, men Sundhedsstrukturkommissionen kommer efter alt at dømme ikke til at foreslå en genetablering af den gamle model, når den til april kommer med sine anbefalinger til fremtidens organisering af sundhedsvæsenet.
“Jeg tror, man kan finde en klogere måde at gøre det på end den oprindelige finansieringsmodel,” lød det fra Jesper Fisker, som dog ikke endnu kan afsløre, hvad klogere modeller bygger på. Men de økonomiske incitamenter skal vende rigtigt.
“Hvis de økonomiske incitamenter vender forkert, så holder initiativerne kun en relativt kort periode, for så er de ekstremt afhængige af de ildsjæle, der lige har været i stand til at få en projektbevilling og stadig brænder så meget for det, at de ser lidt igennem fingre med, hvordan økonomien er fordelt,” sagde han.
Pengene skal fastlåses til patienterne
Et af de gode projekter, som Jesper Fisker henviser til, som også blev fremlagt til KL og ÆldreSagens arrangement i går, er projektet fra Middelfart Kommune, hvor akutsygeplejerskerne i højere grad kan træffe beslutninger på egen hånd og tage diverse blodprøver, uden først at få en godkendelse fra en læge.
Projektet har været med til at reducere antallet af unødvendige indlæggelser blandt ældre med 30 procent, og samtidig er der nu cirka 60 procent færre genindlæggelser.
Det er et projekt, som også kan gavne andre kommuner, sagde projektleder Jonas Strunge, som er praktiserende læge i Middelfart. Men netop økonomien sætter en stopper.
“Den største udfordring i forhold til at få skaleret projektet op er, at man har fjernet noget af incitamentet for kommunerne til at kunne honorere den merudgift, der er ved akutsygeplejen ved at fastfryse medfinansieringsbeløbet fra kommunerne til sygehusene,” sagde projektlederen.
“Det gør, at selv om Middelfart i princippet har sparet en masse penge ved ikke at få borgerne indlagt, så kan de ikke få de penge tilbage, fordi de er låst fast i regionen,” sagde Jonas Strunge med en opfordring til Sundhedsstrukturkommissionen.
“Hvis man kan få lavet et system, hvor pengene er låst fast til patienterne og ikke til siloerne, så ville det gøre det nemmere,” sagde han.
“Vi skal ikke tjene på det”
Marianne Britt Larsen, områdeleder for den kommunale sygepleje i Middelfart Kommune, fortæller til NB-Ældre, at kommunen har skullet ansætte en ekstra akutsygeplejerske på projektet for at have tid nok. Det har de fået klyngemidler til, siger områdelederen, som også har en opfordring til kommissionens arbejde.
“Vi sparer ved, at borgerne ikke bliver indlagt, men de penge får jeg ikke adgang til. Det skulle vi gerne have ændret,” siger hun.
I Kommunernes Landsforening ser man også de manglende økonomiske incitamenter som et problem.
“Der mangler en struktur, der økonomisk understøtter, at vi alle sammen skal sørge for at spare hinanden for ressourcer, og at så få borgere kommer ind på hospitalet som overhovedet muligt,” Sisse Marie Welling, fungerende formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, til NB-Ældre.
“Grundlæggende skal vi sørge for, at når vi forebygger, så får vi de penge, der er til forebyggelse dækket. Det er ikke noget, vi skal tjene på, men det er klart, at når udgiften ofte vil være i det nære sundhedsvæsen, og pengene, der bliver sparet, ofte vil være i det specialiserede sundhedsvæsen, så skal man også kunne flytte penge fra det specialiserede sundhedsvæsen ud til det nære sundhedsvæsen,” siger hun.
Sidst opdateret: 30/11/2023 - 11:59










































