Aarhus Kommunes nye ældre- og omsorgschef Heidi Have kommer fra en stilling som seniorchef for plejehjemsområdet i Vejle Kommune.

Aarhus Kommunes nye ældre- og omsorgschef Heidi Have kommer fra en stilling som seniorchef for plejehjemsområdet i Vejle Kommune. - Foto: Pressefoto

Aarhus får ny ældre- og omsorgschef

Seniorchef i Vejle Kommune, Heidi Have, tiltræder 1. november som ny ældre- og omsorgschef i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Udgivet: 03/10/2023

Rikke Gundersen

Redaktør

Del artiklen:

Aarhus Kommune får en ny ældre- og omsorgschef med en bred ledererfaring fra sundhedsvæsenet. Fra 1. november skal Heidi Have stå i spidsen for kommunens plejehjem. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Aarhus Kommune.

Heidi Have kommer fra en stilling som seniorchef for plejehjemsområdet i Vejle Kommune og har tidligere været både institutchef for Institut for Sundhedsuddannelse ved UC SYD og uddannelseschef på Odense Universitetshospital.

"Jeg glæder mig over, at vi har fået en fagligt stærk leder med et skarpt blik for de velfærdsudfordringer, som plejehjemssektoren står over for, og som kan sætte retning for området med en værdibaseret og varm, tryghedsskabende ledelsesstil," udtaler direktør Christian Boel i pressemeddelelsen og fortsætter:

"I Aarhus vil vi sætte flere af vores plejehjem fri, og byrådet har netop bakket op med en bevilling i det nye budgetforlig. Her får vi god gavn af Heidi Haves brede erfaring og strategiske indsigt," siger rådmand Christian Budde.

Heidi Have er uddannet sygeplejerske, og derudover har hun en master i sundhedspædagogik samt lederuddannelse fra bl.a. CBS og Attractor.

Den nye ældre- og omsorgschef glæder sig til opgaven:

"Jeg ser frem til sammen med mine nye kolleger, og vores mange samarbejdspartnere i kommune og region, at skabe både den nødvendige udvikling for plejehjemmene, den gode arbejdshverdag for ledere og medarbejdere og de bedst mulige rammer for alle de aarhusianere, som vi får lov til at tage os af," siger Heidi Have i pressemeddelelsen.

Heidi Have afløser Annette Secher, der 1. august i år blev udnævnt til direktør for det velfærdsrettede område på Professionshøjskolen UCN i Aalborg. I mellemtiden har pleje- og rehabiliteringschef Jens Bejer Damgaard været konstitueret ældre- og omsorgschef.

Sidst opdateret: 03/10/2023 - 13:24

Temaer: Navnenyt

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]