KL og FOA har i fællesskab fået lavet en analyse af rengøring på ældreområdet og har udarbejdet tre centrale anbefalinger.

KL og FOA har i fællesskab fået lavet en analyse af rengøring på ældreområdet og har udarbejdet tre centrale anbefalinger. - Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix (Arkiv)

KL og FOA udgiver fælles anbefalinger for rengøring på ældreområdet

Rengøring og hygiejne af høj kvalitet er vigtigt, hvis vi vil sikre gode forudsætninger for ældre borgeres helbredstilstand. FOA og KL går sammen om anbefalinger på området. Læs dem her.

Udgivet: 13/06/2022

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Rengøring af høj kvalitet betyder blandt andet færre indlæggelser, genindlæggelser og mindre sygefravær. Det gælder på sundhedsområdet, men også bredt på det kommunale område, og især på ældreområdet. Det er også erfaringerne fra de seneste års udfordringer med Covid-19.

KL og FOA har i fællesskab fået lavet en analyse af rengøring på ældreområdet, skriver de i en pressemeddelelse.

Analysen har set på, hvordan de forskellige kommuner bruger de infektionshygiejniske retningslinjer for rengøring fra Statens Seruminstitut (SSI) – de såkaldte NIR. Undersøgelsen viser behov for fælles anbefalinger, så opgaven for medarbejderne bliver mere tydelig og håndgribelig.

Derfor har KL og FOA i fællesskab udarbejdet en række anbefalinger, der skal styrke fokus på de infektionshygiejniske retningslinjer, og hjælpe med forebyggelse af smitte og sygdom gennem en bedre rengøring.

Anbefalingerne er til inspiration for kommuner og leverandører inden for rengøring på ældreområdet, men også til det videre arbejde med retningslinjer og anbefalinger fra de centrale myndigheder.

Anbefalingerne bliver lanceret i forbindelse med en høring i dag på Christiansborg, som sætter fokus hygiejne og rengøring på ældreområdet.

Pia Heidi Nielsen, sektorformand i FOA udtaler:

”Rengøring af høj kvalitet er lig med færre indlæggelser, færre sygedage og færre dødsfald. Det kan vi se. Vores medlemmer vil gerne sikre en ordentlig hygiejnisk rengøring, Derfor presser vi også på for at få en styrket faglig indsats rundt om i landet. Der skal være den nødvendige tid og de nødvendige kompetencer også på lederniveau.”

Sisse Marie Welling, medlem af KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, siger:

”Flere og flere sundhedsopgaver rykker i dag ud i kommunerne, derfor er det vigtigt, at vi har nogle fælles anbefalinger til, hvordan man kan holde fokus på hygiejnisk rengøring i ældreplejen. Det vil være til gavn for både den ældre borger og kommunens ansatte.”

Se anbefalingerne via linket her.

Sidst opdateret: 09/06/2023 - 19:46

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Ældre er en nicheportal om ældreområdet samt ældrepolitik. Portalens formål er at sikre aktørerne inden for ældreområdet substantiel information om ældrelovgivningen og ældreområdet.

Læs mere om NB-Ældre her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]