Til nytår løber sundhedsklyngerne økonomi ud. Derfor sender kommuner og regioner nu et fælles opråb til sundhedsminister Sophie Løhde (V) med nødvendigheden om flere penge til sundhedsklyngernes arbejde. Det bakkes op af Kommunernes Landsforening.

“Hvis sundhedsklyngerne skal lykkes, er vi nødt til at have noget fælles økonomi til at løse nogle af de sundhedsopgaver, som går på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis, hvor man ikke kan sige, at det direkte er den ene part, der har ansvaret,” siger Sisse Marie Welling (SF), fungerende formand for Sundheds- og Ældreudvalget i Kommunernes Landsforening.

“Vi har med et system at gøre, som er enormt trængt økonomisk alle steder, og dermed er der ikke nogen, der har ledige midler stående på nogen konti, hverken sygehusene, kommunerne eller almen praksis,” siger Sisse Marie Welling, som også er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune.

Sundhedsklyngerne blev etableret i juli sidste år. Formålet med sundhedsklyngerne er overordnet at sikre en bedre sammenhæng i behandlingen af blandt andet ældre patienter på tværs af kommuner, regioner og praktiserende læger. Der blev på nationalt niveau afsat 80 mio. kr. årligt til klyngerne i 2022 og 2023.

Fra næste år er der ikke afsat nogen penge til klyngerne. Sundhedssamarbejdsudvalgene i de fem regioner, som koordinerer arbejdet på tværs af sundhedsklyngerne i den enkelte region, har derfor henvendt sig til sundhedsministeren.

“Vi mener, at dedikerede klyngemidler vil kunne understøtte sundhedsklyngernes fortsatte udvikling og samarbejde. De vil bidrage til, at der afprøves og igangsættes nye innovative løsninger til gavn for borgere og patienter, der har forløb på tværs af sektorerne,” står der i brevet fra de fem sundhedssamarbejdsudvalg, som håber ministeren vil afsætte penge til klyngerne igen fra 2025.

Penge afgør hurtigheden

Også flere ældredirektører i kommunerne påpeger vigtigheden af flere midler til klyngerne.

“Det er svært at se klyngerne uden fælles og gerne nationale midler på den ene eller anden måde. Det understøtter klyngernes arbejde, hvis der også er nogle midler, man kan samarbejde omkring og sætte nogle initiativer i gang,” siger Stella Hansen, direktør for Social, Sundhed og Beskæftigelse i Helsingør Kommune, som er med i Nordklyngen i Region Hovedstaden.

Hun pointerer, at de fælles penge er med til, at tingene går væsentligt hurtigere.

“Det er ikke nødvendigvis alle parter, der har prioriteret deres midler ens. Så der kan være dagsordener, som man kan komme hurtigere afsted på, når der er nogle fælles midler, som man kan prioritere,” forklarer hun.

Mette Andreassen, direktør i Social, Sundhed og Omsorg i Viborg Kommune, mener også at fælles nationale midler sætter gang i processen.

“Det kan være svært at blive enige om økonomien, når man er flere sektorer og flere kommuner sammen. Derfor kan nationale midler være med til at fjerne nogle forhindringer af vejen fra start. Det kan gøre, at tingene glider hurtigere,” siger Mette Andreassen, som er med i Midtklyngen i Region Midtjylland.

Kun få projekter uden flere penge

Hvis ikke ministeren er villig til at afsætte flere midler til klyngerne, så er det kun få projekter, som vil kunne fortsætte i klyngerne i deres nuværende form.

Det forklarer Mette Heidemann, direktør for Beskæftigelse og Velfærd i Fredericia Kommune, da NB-Ældre spørger hende, om det er realistisk, at kommunerne og regionerne vil putte penge i sundhedsklyngerne selv, hvis der ikke kommer flere nationale midler.

“Ja, i konkrete projekter, som man har prøvet af et sted, og som vi alle sammen tror på, kan give en effekt. Men dermed begrænser jeg også spillepladen ret markant. Så det er kun de projekter, som vi allerede har igangsat, og som har vist effekt, inden for de midler, der er givet, der kommer til at blive arbejdet videre med,” siger hun og tilføjer, at det kunne øge kommunernes og regioners lyst til at putte penge i klyngerne, hvis klyngerne fik noget mere selvstændig kompetence.